Venstreback fra FC Helsingør træner med i Brøndby
Brøndby har netop sendt prøvespilleren Alejandro Cavanna hjem fra prøvetræning, men nu skal en ny venstreback testes. Nicholas Marfelt fra FC Helsingør træner m

Brøndby har netop sendt prøvespilleren Alejandro Cavanna hjem fra prøvetræning, men nu skal en ny venstreback testes. Nicholas Marfelt fra FC Helsingør træner med. FOTO: Brøndby IF Brøndby er på jagt efter en venstre back og tester i øjeblikket flere forskellige løsninger ude fra. Senest var Alejandra Cavanna fra Uruguay på prøvetræning, men sendt hjem uden kontrakt. Nu får Brøndby muligheden for at kigge nærmere på FC Helsingørs Nicholas Marfelt, der skal træne med i denne uge. Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside. - Januar er den perfekte tid på året til at have en spiller til gæstetræning, og vi er glade for, at FC Helsingør vil give os og Nicholas muligheden for at lære hinanden lidt bedre af kende, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside. Nicholas Marfelt er 22 år gammel.