Vendsyssel-keeper om Wilczek: Han er uhyggeligt skarp
Søndag passerede Kamil Wilczek den unge Vendsyssel-keeper Nicolai Flø to gange i Brøndbys 2-1-sejr. 3point.dk har talt med målmanden om den brandvarme polak. Fo

Søndag passerede Kamil Wilczek den unge Vendsyssel-keeper Nicolai Flø to gange i Brøndbys 2-1-sejr. 3point.dk har talt med målmanden om den brandvarme polak.Foto: Teis MarkfogedKamil Wilczek havde en glimrende sidste sæson med 30 Superliga-kampe og 15 mål, men alligevel var han bænket, da Brøndby startede ud mod Randers efter sommerferien. Polakken kom ind fra bænken, scorede og har siden været med fra start, hvor det er blevet til yderligere fire mål. Efter to mål i søndags mod Vendsyssel er Wilczek noteret for fem mål i syv kampe og en kasse per 111. minut. 3point.dk har talt med 22-årige Nicolai Flø, der efter Wilczeks to mål i søndags har indkasseret 13 mål i sin karrieres syv Superliga-kampe. - I de første seks runder har vi været meget bestemte på at bygge spillet op nede fra mig af. Det har vi egentlig lykkes med langt hen af vejen med indtil videre. Selvom det er første gang vi/jeg mødte Brøndby, ved man godt, at de kommer med deres høje presspil, hvorfor det ville være optimistisk at tro, vi kunne spille os igennem hver gang. Så vi valgte at spille mere direkte og mere afklaret fra mig af, hvilket jeg egentlig synes lykkedes meget godt for os. Både for vores egen skyld, så vi ikke blev fanget i dumme boldtab, men også for at udnytte Brøndbys bagrum og få deres stoppere ud at løbe med vores angribere, udtaler Nicolai Flø til 3point.dk - Jeg synes måske ikke Brøndbys presspil var lige så ekstremt i søndags, som man normalt gør det til. Vi havde klart større problemer med Nordsjælland i 3. runde f.eks. Men der er naturligvis mange faktorer der spiller ind. Både i forhold til friskhed og selvtillid.
"Efterfølgende at have set den flere gange, må man også tage hatten af for afslutningen. Den kunne ikke sidde meget yderligere, desværre."
Som du kan se fra kampens highlights her, så falder kampens 1-0-scoring efter en danske standarder meget flot scoring, hvor bolden både har god fart og er placeret meget yderligt. Nicolai Flø ærgrede sig i situationen over, at han ikke pillede den, men har siden erkendt, at det var en meget flot afslutning. - I situationen når jeg at tænke, at jeg har fordelen, fordi han er på vej ud i en spids vinkel, og han afslutter med sit venstre ben. Fra den vinkel får bolden det "forkerte skru", dvs ind mod mig først. Men hans afslutning var bare så skarp. - Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, kan jeg bruge en hånd i stedet for begge. Det vil måske give mig de ekstra 4-5 centimeter, som havde gjort jeg kunne redde den til hjørne. Det er naturligvis nemt at konstatere efter, men det er jeg ærgerlig over dagene efter. I kampen tænker jeg lige da bolden rammer stolpen og går ind, at den skulle jeg havde taget. Efterfølgende at have set den flere gange, må man også tage hatten af for afslutningen. Den kunne ikke sidde meget yderligere, desværre. Ved Brøndbys 2-0-scoring opstår der en situation, hvor Ante Erceg er i offside, men Kamil Wilczek kommer løbende bagfra. Igen er det få centimeter, som gør, at Wilczek bliver helten til fordel for Flø. Keeperen fortæller til 3point.dk, at han ikke var forvirret, og igen manglede han lige ganske få centimeter. - Jeg tror mere, at det er vores bagkæde, der bliver i tvivl i siuationen. Jeg kan godt se, at Erceg er offside, men at Wilczek kommer bagfra, så jeg når ikke rigtig at tænke, at han er offside. - Jeg føler egentlig, at jeg kommer hurtigt ud og får Wilczek ned i fart, så han bliver i tvivl om han vil afslutte eller trække den forbi mig. Det gør også, at hans træk skal være knivskarpt, fordi han ikke er i fart, så det giver mig tid til at tage et eller to skridt, når han tager trækket. Desværre var det heldigvis lige nok og igen manglede jeg lige de sidste centimeter. Det er nok en blanding af held og dygtighed, for det nok heller ikke første gang han er i den situation. Det var nok også generelt forskellen i kampen, kvaliteten i felterne, lyder det fra Flø. Flø beskriver Wilczek som en gammeldags angriber. Mod Vendsyssel ramte Wilczek stangen efter et hovedstød og scorede som bekendt to mål. - Han er en typisk gammeldags angriber, som bare altid er der. Ikke en spiller man ligger mærke til hvis han ikke scorer, men han er der altid. Jeg mener også han har to afslutninger med hovedet i første halvleg, hvor han bare er der, hvor bolden dropper ned. Han er fantastisk til at komme i de situationer. - Jeg ser naturligvis video på dødbolde op til kampene for at vurdere om angriberne eller de øvrige spillere på dødbolde har specielle tendenser. Men som udgangspunkt havde jeg ikke specifikt kigget på Wilczeks positionering efter hjørne/frispark, da fokus lige så meget er på de store drenge nede bagved. Så på den måde frygter man ham ikke mere end de andre efter dødbolde, selvom han godt nok var tæt på at score, fortæller Flø som også har roser til Andreas Skov Olsen. - Wilczek er i hvert fald uhyggeligt skarp og det er umiddelbart en meget god evne som angriber. Men det er svært at vurdere, når der er så mange forskellige typer. Jeg synes Andreas Skov Olsen fra Nordsjælland var rigtig god, selvom han kun spillede en halvleg mod os. Nu mangler vi også at møde de andre "store" hold. Men ingen tvivl om han er ekstraordinær, Wilczek, slutter Flø. Den sympatiske Flø slutter af med at ønske Brøndby held og lykke med resten af sæsonen på nær sidste kamp i efteråret, hvor Vendsyssel gæster Brøndby Stadion den 16. december. Dermed må man antage, at Flø ikke forventer at skulle møde Brøndby i slutspillet.