Vemodig Arndal-Lauritzen siger farvel til Vestegnen: Jeg vil altid være Brøndbyfan
Gregers Arndal-Lauritzen forlader Brøndby IF efter halvandet år i førsteholdstruppen. Den unge back har spillet i Brøndby IF det meste af sin ungdom, og klubben

Gregers Arndal-Lauritzen forlader Brøndby IF efter halvandet år i førsteholdstruppen. Den unge back har spillet i Brøndby IF det meste af sin ungdom, og klubben er virkelig kravlet under huden på ham. Kort før klokken 21 fortalte Brøndby IF på deres hjemmeside, at de havde ophævet kontrakten med den unge venstre back Gregers Arndal-Lauritzen. En ophævelse af kontrakten var den helt rigtige løsning, mener backen selv. - Det var det rigtige at gøre for at finde den rigtige klub, så det ikke bliver sådan noget last minute. Det skal være det rigtige match for mig, så det her var den rigtige løsning, siger Arndal-Lauritzen til 3point.dk. Nu skal han på klubjagt, men han ved ikke endnu hvad fremtiden skal byde på. - Der er ikke noget konkret, men der er nogle options. Det handler om at komme ud og spille noget fodbold. Derfor forlader han nu Brøndby IF, hvor han har været i mange år, og det er ikke uden vemod, at han forlader en klub, som virkelig er kravlet under huden på ham. - Brøndby har lært mig alt det jeg kan. Alt det jeg ved om at være fodboldspiller, det er noget jeg har lært, siden jeg kom til Brøndby som 12-13-årig. Jeg har været der i hele min ungdomstid, og det har hjulpet mig med at udvikle mig til den spiller, jeg er i dag. - Brøndby vil altid være min klub, og jeg kommer selvfølgelig også til at følge klubben fremover. Jeg vil altid være Brøndbyfan. Gregers Arndal-Lauritzen nåede at spille to kampe for Brøndby IF's førstehold.