3POINT
Mads Hermansen

Freja Borne

Nyheder14. mar. 2026

Vejen banet for Hermansen? Schmeichel melder fra

Kasper Schmeichel har været enehersker i det danske landsholds mål. Nu har han meldt afbud til de forestående vigtige kampe for at kvalificere sig til VM. Derfor kan der nu være plads til Mads Hermansen.

3point person
Adam Emil Mossin14. mar. 2026

Kasper Schmeichel har meldt afbud til den kommende landsholdssamling, meddelte han til TV 2 Sport. Og det rejser et sjældent spørgsmål: hvem skal stå i målet, når Schmeichel ikke gør? Det kan blive Mads Hermansen.

Schmeichel er blevet 39 år gammel, og nu er han for en sjælden gang ude af truppen. Der har længe været kritiske røster omkring den danske keepers præstationer, og mange har peget på et skifte på posten. Dog har afløserne heller ikke budt sig til, hvor de nærmeste, Filip Jörgensen og Mads Hermansen, har været bænket store dele af sæsonen.

Filip Jörgensen har senest fået chancen i mål for Chelsea, men var årsag i mål imod i Champions League mod PSG i midtugen. I den anden side af den ligning er Mads Hermansen, og han er begyndt at spille fast igen for en af de mange andre London-klubber, West Ham. Hermansen har spillet siden begyndelsen af februar, og det er blevet til syv kampe og fire clean sheets til følge. Så den tidligere Brøndby-keeper må ligge lunt i feltet. Mon det bliver ham?

Fans har også peget på en anden Brøndby-kending, Frederik Rønnow, som mulig afløser i mål. Han står fast for Union Berlin i Bundesligaen, men har til gengæld tidligere meldt sin pension fra landsholdet.

Første opgave ved den kommende samling er Nordmakedonien 26. marts kl. 20:45 i Parken, når Danmark skal forsøge at spille sig til VM.


Mads Hermansen og Kasper Schmeichel

Freja Borne © All rights reserved

Mest kommenterede nyheder