Ved du ikke hvad du skal lave i landsholdspausen? Nyt rejsebureau vil have dig med på landsholdstur
Drengene fra det nye rejsebureau Landsholdsrejser.dk vil have dig med på landsholdstur, når Superliga-bolden ligger stille og Brøndby ikke spiller. Nu er der ik

Drengene fra det nye rejsebureau Landsholdsrejser.dk vil have dig med på landsholdstur, når Superliga-bolden ligger stille og Brøndby ikke spiller. Nu er der ikke længe til. I marts finder årets første landsholdspause sted og de er ofte til frustration for Superliga-fans, som kan savne at komme på stadion. Måske vil man gerne ind for at se landsholdet, men der kan være langt at køre og spiller de ude, er det endnu vanskeligere. Men det vil et nyt rejsebureau gøre op med. De vil gøre det både billigere og lettere at se landsholdet - både ude og hjemme. Så du kan fylde dine landsholdspauser ud med endnu flere fede fodboldoplevelser, end dem vi får i Superligaen. Nicolai Bryde Nielsen er direktør i Landsholdsrejser.dk og kommer man ofte på Brøndby Stadion, vil man sikkert også have set ham. Han blev også kendt i medierne tilbage i 2014, da han nåede at se 100 fodboldkampe på stadions rundt om i verden på et år. - Vi vil gøre det nemmere og billigere at opleve det danske landshold spille. Fodbold er en folkesport, og de store oplevelser, der venter med landsholdet på udebane, bør være for alle danskere, uanset pengepungen eller adressen. Målet er at lave rejser til alle Danmarks A-landsholdskampe, uanset hvor de spiller, fortæller Nicolai Bryde Nielsen om planernen med Landsholdsrejser.dk. Når man rejser med Landsholdsrejser.dk, er et af de primære formål, at man skal føle sig som en del af et fællesskab på en grupperejse, hvor der er sørget for det hele. - Man skal tage med og opleve, hvordan det er at være på udebane med landsholdet og det sammenhold der er mellem alle danskerne. Alle i hele fællesskabet på kryds og tværs af landsdele, generationer og sociale baggrunde. - Det handler også om at dele store oplevelser med ligesindede. Det er oftest sjovere, end at opleve det alene. Køb din kampbillet og en tur med os, så klarer vi resten. Så skal man bare læne sig tilbage, hygge sig med folk og tage del i stemningen, fortæller Nicolai Bryde Nielsen. Landsholdsrejser.dk har allerede de første ture på tegnebrættet. Allerede den 26. marts går turen til Schweiz, hvor Danmark skal møde Xherdan Shaqiri og co. på St. Jakob Park. Det er Landsholdsrejser.dk’s jomfrurejse og de har derfor en meget skarp pris på turen. Salget slutter tirsdag. Du kan læse mere og booke en plads lige her. Vi ved, I savner Superligaen, når der er pause. Men vi håber at have inspireret lidt til hvad man ellers kan bruge pausen på, mens Retov og tropperne finpudser detaljerne på træningsbanen.