3POINT
Nyheder7. apr. 2026

Vanlerberghe: Barnligt vi smider det

Den tilbagevendne midterforsvarer var slemt skuffet efter aftenens nederlag til FC Nordsjælland.

3point person
Adam Emil Mossin7. apr. 2026

Det var et frustreret Brøndby-hold, der gik fra banen på Right To Dream Park. Brøndby smed det hele efter endelig at være kommet foran 0-1 i første halvleg og tabte til sidst kampen 2-1.

Jordi Vanlerberghe havde fået chancen i midterforsvaret, og på trods af ikke at have været en del af holdet i den lange dårlige periode var det en særdeles frustreret spiller, der mødte den skrevne presse efter kampen. 

- Ni kampe i træk. Det kan ikke bliver meget værre end det her. Som spillere skal vi tage et virkelig godt kig på os selv, for jeg føler den er på os.

- Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Vi spiller en fin nok første halvleg, og det er aldrig nemt her. Jeg synes, det er barnligt, vi giver det væk på den måde. Det var virkelig os, der gav det væk. Meget skuffende.

Brøndby var for første gang længe foran ved pausen, og kampen var i hænderne på de blå/gule. Fornemmelsen var da også god i pausen, og det var ifølge Vanlerberghe vigtigt, at være fortsat spillet fra første halvleg.

- Jeg havde en virkelig god fornemmelse i pausen, og så fuckede vi det bare op. Jeg er virkelig virkelig skuffet.

- Vi talte i pausen om ikke at falde ned, ikke at give dem en mulighed for at komme ind i kampen igen, for vi ved, hvordan de spiller. Jeg er virkelig vred lige nu, så jeg vil ikke sige for meget.

Brøndby har ikke vundet siden 9. november, og på dette tidspunkt må det være ligemeget, hvordan målene og sejrene måtte blive tilkæmpet. Det må gerne være grimt ifølge Vanlerberghe.

- Jeg synes ikke det er modent nok. Jeg er ligeglad, hvordan vi vinder den her kamp. Hvis vi må hive alle ned eller noget. Vi fører 1-0 - endelig det første mål. Du har alt i egne hænder, og så scorer de to gange, når vi er i deres felt. 

- Jeg troede virkelig vi ville vinde i dag. Det var en god første halvleg, og så kollapser det så snart, de scorer. Vi faldt tilbage.

Brøndby ligger altså sidst i mesterskabsspillet i Superligaen. Der er fem point op til dagens modstander på tredjepladsen, der er vejen til klubbens målsætning om europæisk fodbold næste sæson.
 

Mest kommenterede nyheder