3POINT
Menno van Dam

Freja Borne

Nyheder15. jul. 2023

Van Dam: Den bedste titel er, at Noah, Clement og Ludwig måske får debut

I BrøndbyLyds ‘Masterclass Magasinet’ fortæller Menno van Dam bl.a. om sit kommende U19-hold og målsætninger på Brøndbys talentakademi.

3point person
Per Bang15. jul. 2023

Brøndby Masterclass U19 har fået ny træner. Selvom Menno van Dam kun har været i Brøndby IF og Danmark et år, virker han meget afstemt i forhold til ledelse og fans tanker om Masterclass’ målsætninger. Han var cheftræner for Brøndbys ‘the double-vindende’ U17-hold i sidste sæson, men sølvtøj står ikke nødvendigvis øverst på ønskelisten.

- Den bedste titel er, at Noah (Nartey, red.), Clement (Bischoff, red.) og Ludwig (Vraa-Jensen, red.) måske får debut næste sæson på superligaholdet. Det er vores største titel.

- Selvfølgelig er det også vigtigt for en stor klub i Danmark at vinde titler. Men,det vigtigste er stadig, at vi kan tilbyde den bedste plan for unge spillere. Vi vil stadig have små trupper, hvor vi kan bringe unge spillere op på et højere niveau. 

 

Ungt er godt

Cheftræneren forklarer, at titler ikke betyder så meget, hvis de kommer som resultat af ikke at følge en strategi. Hvis man kan vinde titler, samtidig med at bringe unge spillere op, spille den type spil man har valgt i højt pres og intensitet, så er titlerne en masse værd.

- Brøndby er for mig en top tre-klub i Danmark, og vi må kæmpe om pladsen for at bringe unge spillere op.

- Vi var det femte yngste hold i U17- ligaen med masser af U16- og U15-spillere. Det er også en titel for os. At vi er et ungt hold, der kan kæmpe med i toppen. I sæsonen 21/22 spillede én U/15 spiller med på U17-holdet. I den her sæson 22/23 var det syv.

 

Family
Van Dam har på alle hold, han har trænet, gået efter at skabe en ‘familie’ - et fællesskab. Dette fællesskab er ikke bare et sted, hvor man har det godt, og er gode ved hinanden. Fællesskabet er også et sted, hvor man kan være ekstremt direkte med konstruktiv kritik. Hvor målet altid er at forbedre sig. I fællesskabet kan man fortælle hinanden, når tingene ikke er gode nok. Både fra træner til spiller og fra spillere til trænere. 

 

Fremtidens U19-hold

Van Dam kender mange af hans kommende spillere. Da Kasper Lorentzen skiftede væk fra Masterclass, og rollen som assistent på Brøndbys U19-hold i sidste sæson, kom van Dam op og hjalp til som Christian Sørensens assistent.

- Jeg tror, vi virkelig kan forbedre vores spil med bolden. Et andet fokuspunkt bliver mentaliteten. Du så eksempler på, at holdet ikke kunne komme tilbage sidste sæson, når de kom bagud. Det bliver vores to første fokuspunkter. 

 

Den nye cheftræner har allerede haft én til én samtale med spillerne på sit nye hold. Spillerne roser alle truppen, glæder sig til de nye spillere træder til, og ser frem til at intensiteten til træning skal forøges. Brøndbys U19-hold skal være mere dominerende med bolden i den kommende sæson.

 

Forskel på U19 og U17 

Der er mange forskelle på at træne ældre årgange på et talentakademi. Ifølge van Dam får man spillere ned fra superligatruppen, der ikke har trænet med, der skal spille. Hastigheden er højere, og det taktiske niveau er højere. Spillerne skal i højere grad forberedes på overgangen til en potentiel seniortilværelse. Det kan ofte være, at spillerne har været stjerner gennem ungdomsrækkerne. Nu skal deres selvtillid og selvindsigt modelleres til en hel anden konkurrencesituation, hvor de ofte starter nederst i et seniortruphieraki. De skal ned på jorden, og så skal de bygges op igen. Måske får man kun fem minutter i en Superligakamp ved en tilfældighed. Der skal de være klar og vise alle, hvorfor man hører til. Det er en kæmpe forskel.

 

Fem af de nye U19-spillere, der nu rykker op fra U17, har allerede debuteret i U19-ligaen denne sæson.


Menno van Dam

Freja Borne © All rights reserved

Mest kommenterede nyheder