
Teis Markfoged
Vallys: Vi mangler at få scoret
Brøndby skal scorer på chancerne, som de skabte i nederlaget mod FC København. Det blev ikke tilfældet, og nu hænger mesterskabet i en tynd tråd på Brøndby Stadion.

– Jeg er træt af, de scorer så hurtigt efter vores mål.
Sådan sagde en tydeligt frustreret Nicolai Vallys efter det bitre nederlag hjemme mod FC København søndag eftermiddag.
Årets profil i Superligaen var ellers tilfreds med store dele af kampen.
– Vi spiller en god kamp. Vi skaber det, vi skal skabe i sådan en kamp. Vi mangler at få scoret, siger han.
Brøndby har i mesterskabsspillet siddet på førstepladsen i landets bedste række.
En position, som rivalerne nu har overtaget, og Brøndby er derfor nødt til at tage én kamp ad gangen og se, hvor det bærer hen ad.
– Vi har haft førstepladsen, men vi har ikke vundet noget mesterskab. Vi har jagtet hele sæsonen, og det bliver vi ved med.
– Vi skal fortsætte med at tage én kamp ad gangen, siger Nicolai Vallys.
Vallys scorede Brøndbys føringsmål til 1-0 efter en halv time, men FC København løb med sejren på 3-1.