
Freja Borne
Vallys udtaget til det danske landshold
Torsdag eftermiddag blev Nicolai Vallys udtaget til det danske landshold.

Seks kampe og fem mål i indeværende sæson, og en generelt bærende rolle for Nicolai Vallys i Brøndby siden skiftet fra Silkeborg for et år siden. De præstationer kastede torsdag eftermiddag en udtagelse til det danske landshold af sig, da DBU offentliggjorde Vallys erstattede en muskelskadet Mikkel Damsgaard.
Om udtagelsen forklarede landstræner Kasper Hjulmand:
- Nicolai Vallys har været igennem en imponerende udvikling og har i længere tid spillet på et højt niveau i Superligaen. Vi har fulgt ham tæt, og han har mange kvaliteter, som passer rigtig godt ind på Herrelandsholdet.
UDSKIFTNING I TRUPPEN
— Fodboldlandsholdene (@dbulandshold) August 31, 2023
Mikkel Damsgaard har fået en mindre muskelskade og må desværre melde afbud til Herrelandsholdets kommende EM-kvalkampe mod San Marino og Finland.
I stedet har landstræner Kasper Hjulmand udtaget Nicolai Vallys fra Brøndby IF.
“Nicolai Vallys har været… pic.twitter.com/Ip0QKnfBOF
Nicolai Vallys blev torsdag eftermiddag udtaget til det danske herrelandshold, og får han i den forbindelse spilletid, så vil der derfor være tale om debut i den rødhvide trøje for offensivspilleren fra Brøndby.
I forbindelse med udtagelserne til landsholdene blev angriberen Mathias Kvistgaarden i samme ombæring offentliggjort på U21-landsholdet, hvor landstræner Steffen Højer og hans spillere rejser til Frankrig for at spille.