3POINT
1690139128-hurtige(11of80).jpg

Teis Markfoged

Nyheder23. jul. 2023

Vallys om stemningen: jeg havde gåsehud

Nicolai Vallys var glad for, at stemningen var tilbage, da Brøndby var på besøg på hans gamle hjemmebane.

3point person
Anders Villaume Vestergaard23. jul. 2023

Nicolai Vallys var søndag aften tilbage på sin gamle hjemmebane JYSK Park, da Brøndby gæstede Silkeborg i sæsonpræmieren.

Men det var ikke kun Superligaen, der var tilbage. Det var også Brøndbys stemningsskabende fans, som i store dele af den seneste sæson udførte et stemningsboycot. 

Søndag var de dog tilbage med bulder og brag, og det kunne mærkes allerede fra det øjeblik, hvor spillerne kom ud til opvarmningen. Det udtalte Nicolai Vallys til 3point.dk og resten af den fremmødte presse efter kampen. 

- Det var fedt at komme ud til, og det var en helt anden følelse. Det var virkelig fedt, og jeg havde gåsehud, da jeg kom ud og kunne mærke, at både vi og de havde savnet det. Så det var dejligt. 

Brøndby vandt opgøret 2-1, og det var derfor tid til sejrsdans med fansene efter kampen, hvor spillerne blev hyldet i flere minutter. Ifølge Brøndbys nummer 7 var det dejligt, at man kunne give fansene en sejr i stemningscomebacket.

- Det var sgu også fedt, og jeg gad ikke gå derfra. Det var virkelig dejligt at give dem tre point i deres comeback, siger Nicolai Vallys. 

Nicolai Vallys scorede og udlignede for de blå/gule, og selvom han var glad for at bidrage til holdet, holdt den tidligere Silkeborg-profil tilbage med jubelen på sin gamle hjemmebane. 

- Det var fedt at score. Det var en kamp, jeg havde set lidt ekstra frem til, så det var fedt at bidrage.

- Hvis jeg havde scoret ned mod Brøndbys fans, ville jeg juble med dem, men jeg ville ikke juble så meget ned mod Silkeborgs fans. Jeg vil gerne vise, at jeg var glad for at spille her, og at jeg har respekt for dem. Jeg ville gerne have vist, hvor meget det betød for mig at score, så det var lidt en blandet fornemmelse. 

Mest kommenterede nyheder