-82.jpg%3F2026-07-03T13%253A59%253A53.889Z&w=3840&q=75)
Carl Johan Dahl
Vallys: Lang og åben dialog med klubben
Nicolai Vallys sætter ord på sin forlængelse med Brøndby IF.

Nicolai Vallys har skrevet under på en kontraktforlængelse med Brøndby IF, så der er blevet lagt et år ekstra på hans aftale. Kontrakten udløber således nu i sommeren 2027.
Brøndbys nummer 7 fortæller om en lang og åben dialog med Brøndby og fortæller også om overvejelserne bag kontraktlængden. Den afspejler både hans glæde ved at være på Vestegnen, men også at han ikke helt kan slippe drømmen om udlandet.
- Brøndby er - siden jeg kom til - vokset utrolig meget, og det er en klub, som betyder utrolig meget for mig. Det er en rigtig fodboldklub med nogle helt fantastiske fans, og jeg elsker at have min hverdag her i Brøndby sammen med alle de mennesker, der er i og omkring klubben, siger Vallys til klubbens hjemmeside.
- Jeg har haft en lang og åben dialog med klubben, hvor jeg har været ærlig omkring de overvejelser, jeg har haft omkring min fremtid. Derfor er jeg meget glad for, at vi er landet på en forlængelse af min kontrakt med et år, for jeg er et sted, hvor jeg virkelig nyder at være. At jeg nu forlænger betyder, at jeg ikke skal spekulere så meget over min fremtid. Jeg har også skullet mærke efter, og det føles rigtigt for mig at forlænge med Brøndby lige nu.
- Samtidig har jeg sagt før, at jeg heller ikke helt kan slippe drømmen om at spille i udlandet en dag, for det er selvfølgelig enhver spillers drøm - også selvom jeg elsker at spille her.
Vallys og holdkammeraterne får søndag aften besøg af Vejle Boldklub i Superligaen.