3POINT
Nyheder27. apr. 2026

Vallys: Forstår hvis det ligner, vi ikke vil det

Nicolai Vallys satte efter kampen ord på den mangelfulde præstation mod Sønderjyske søndag aften.

3point person
Adam Emil Mossin27. apr. 2026

Nicolai Vallys kunne se sig slået sammen med resten af Brøndby-holdet søndag aften, hvor Sønderjyske vandt på alle parametre.

Hjemmeholdet virkede fysisk overlegne og med en større vilje. Viceanfører Vallys håber, at det ikke var tilfældet, og fortalte efter kampen til Viaplay, at han deler opfattelsen af en mangelfuld indsats.

- Jeg oplever ikke, at der nogen, der ikke gider - men jeg kan forstå, at det ser sådan ud. Jeg er ked af, at det bliver sådan. Det bliver en svær kamp og en kamp, som ikke endte med at passe os særligt godt. 

- Jeg håber at vi alle går ind til den her kamp med en tro på, at vi kan vinde og en vilje til at give alt, vi har. Men jeg kan sagtens forstå, hvis det ligner Sønderjyske vil det mere end os, sagde en skuffet Vallys og fortsatte.

- Det blev for mange boldtab, og så nogle rigtig lange løb til vores eget mål og starte forfra. Lortekamp.

I kampen om bronzen var nederlaget særligt tungt. Men det var også en chance for at bygge en stime op af gode resultater og præstationer, som Brøndby missede.

- Det er jo et setback efter at have vundet to kampe. Det er vi ærgerlige over. Vi syntes, vi havde fundet ind i noget godt. Gode præstationer, der var stabile, hvor vi syntes, der var noget bund i. Det var der ikke idag.

Der er fire point op til tredjepladsen, hvor FC Nordsjælland befinder sig. De tabte senere søndage aften 1-0 til Viborg og formøblede dermed at stikke af fra konkurrenterne.

Mest kommenterede nyheder