3POINT
1701976052-IMG_2577.jpeg

Freja Borne

Nyheder7. dec. 2023

Vallys: De fik kampen over på deres præmisser

AGF scorede på to dødbolde og fik kampen over på deres præmisser. Det erkender Nicolai Vallys efter kampen. Han tror dog stadig på, at fansene kan trykke Brøndby-spillerne i den rigtige retning, når returopgøret spilles på hjemmebane på søndag.

3point person
Anders Villaume Vestergaard7. dec. 2023

AGF er skarpe på dødbolde. Det må man som Brøndby-fan erkende efter aftenens nederlag til aarhusianerne. 

Og netop dødboldene var noget af det, som Brøndby ellers havde forberedt sig mest på. Det fortalte Nicolai Vallys i mixed zone efter kampen. 

- Der skete det, vi frygtede: at de scorede på to dødbolde. Det var noget af det, som vi havde kigget mest på, men de gjorde sådan, at bolden var mere i luften end på jorden. Og det var godt for dem. 

Det var dog ikke kun på dødboldene, at Brøndby havde problemer i det første af to opgør, og der kan ikke kan herske meget tvivl om, at hjemmeholdet var klart bedst på flere parametre.  

Ifølge Vallys skyldes det, at AGF var gode til at trække kampen i en retning, hvor de kunne spille på deres styrker.  

- Jeg synes, vi var ringe. Men AGF var gode til at gøre det svært for os, og de fik kampen over på deres præmisser, siger Nicolai Vallys.  

Selvom 2-0 er et svært udgangspunkt for de blå-gule, er det ikke umuligt, da sidste del af opgøret spilles på hjemmebane. Og det kan have en effekt, siger efterårets profil i Superligaen.  

- De er gode til at stå i defensiven, men vi kommer hjem på Brøndby Stadion, og hvis vi kan lave et mål, er jeg sikker på, det kan blive vildt, og at fansene nok skal trykke os i den rigtige retning.  

Mest kommenterede nyheder