Valg af fanrepræsentant, besøg af Kasper Fisker og AC Horsens-Brøndby i fanzonen på søndag
Fanafdelingen holder generalforsamling, hvor der skal vælges en fanrepræsentant til klubbens bestyrelse, Kasper Fisker kommer forbi og så vil kampen mellem AC H

Fanafdelingen holder generalforsamling, hvor der skal vælges en fanrepræsentant til klubbens bestyrelse, Kasper Fisker kommer forbi og så vil kampen mellem AC Horsens og Brøndby IF naturligvis blive vist. Der sker en masse i fanzonen på søndag. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport På søndag spiller Brøndby IF en afgørende kamp på udebane mod AC Horsens. Brøndby-fans er ikke velkomne på stadion, så derfor er der fuldt program i fanzonen ved Brøndby Stadion, hvor man i stedet kan se kampen med sine medfans. Men inden da er der også valg af den nye fanrepræsentant via Fanafdelingen, der holder første generalforsamling i fanzonen den søndag 17. marts. Her kan medlemmer af foreningen stemme på den repræsentant, de mener skal repræsentere dem i klubbens bestyrelse. Det er Sune Blom og Henrik Worsøe, der stiller op. Der vil også være valg til foreningens bestyrelse. For at kunne stemme, skal du være med af Fanafdelingen. Du kan melde dig ind lige her. Det koster 100 kroner pr. år. Udover valgene i Fanafdelingen vil der også være besøg af skadede Kasper Fisker i fanzonen, ligesom der vil være quiz for de fremmødte fans. Klokken 17.00 vises naturligvis den vigtige kamp mellem AC Horsens og Brøndby IF.
Programmet for fanzonen søndag den 17. marts
Klokken 13:45: Portene til fanzonen åbner for deltagere ved generalforsamlingen Klokken 14:00: Fanafdelingens generalforsamling Klokken 15.30: Portene til fanzonen åbner for alle Klokken 15:30-16:30: Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand 20,- Klokken 15:30: Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise Klokken 16:00: Quiz på skærmene. Test din paratviden om AC Horsens – Brøndby IF Klokken 16:30: Kasper Fisker kommer forbi til en snak Klokken 17:00: Kampstart: AC Horsens – Brøndby IF Klokken 19:40: Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt