3POINT
Valdemar Kwasniak

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder24. feb. 2022

Valdemar Kwasniak fik debut på U/19-landsholdet

Danmark mødte onsdag eftermiddag Ungarn i en U/19-landskamp, og Valdemar Kwasniak startede inde. Dermed fik Brøndby-spilleren debut på det danske U/19-landshold.

3point person
Steen Sørensen24. feb. 2022

I sidste uge blev Valdemar Kwasniak efterudtaget til det danske U/19-landshold, som i denne uge er på et træningsophold i Spanien, og onsdag eftermiddag startede Brøndby-spilleren inde på den danske midtbane i en kamp mod Ungarn.

Startpladen betød debut på det danske U/19-landshold for Kwasniak, som sammen med sine holdkammerater fik en forrygende start på opgøret. Allerede i andet minut kunne Andreas Nibe fra FCM bringe Danmark front, og kort før pausen øgede Vejles Christian Gammelgaard til 2-0.

Efter pausen gik det imidlertid galt for danskerne, og tre gange kunne Ungarn score efter hjørnespark og vende 2-0 til 2-3. Det sidste mål blev scoret i dommerens tillægstid. Et resultat stik imod spil og chancer, men Danmark viste sig sårbare på dødbolde.

- Vi spillede mod Ungarn, som er et fysisk hold. Vi var foran 2-0 ved pausen og havde alt spillet,  men vi endte med at tabe kampen 3-2. Det var meget ufortjent, siger Valdemar Kwasniak til 3point.dk.

- Jeg blev skiftet ud efter 70 minutters spil, hvor Asger Beck fra AGF i stedet kom på banen. Efter kampen fik jeg at vide, at jeg havde spillet en rigtig god kamp, hvilket også var min egen fornemmelse.

Kwasniak er i denne sæson blevet omskolet fra angriber til central midtbanespiller, og mod Ungarn varetog Brøndby-spilleren pladsen som 6'er bag to 8'ere i den danske 4-3-3 opstilling.

- Jeg spillede 6’er, som jeg også er begyndt at gøre i Brøndby. Det er en position, som klæder mig rigtig godt. da jeg kan udnytte mine kompentencer i presset dér, uddyber Valdemar Kwasniak.

Træningsopholdet i Spanien og kampen mod Ungarn var et led i forberedelserne til Elite Round, hvor Danmark er i gruppe med Spanien, Østrig og Rusland. Gruppespillet afvikles om en måned i Spanien, og kun vinderen kvalificerer sig til EM-slutrunden senere på året.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/5051357201594307

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder