3POINT
Nyheder15. mar. 2020

Valdbjørn: Selvom man er Danmarks største klub er man ikke for gode til nogen

Frederik Valdbjørn blev årets U/17-spiller i 2018, og den alsidige spiller er imponeret over mentaliteten i det, som han kalder for Danmarks største klub. Foto:

3point person
3point.dk15. mar. 2020

Frederik Valdbjørn blev årets U/17-spiller i 2018, og den alsidige spiller er imponeret over mentaliteten i det, som han kalder for Danmarks største klub. Foto: Valdbjørn til højre Frederik Valdbjørn er et stort talent i Brøndby, og den alsidige spiller blev således kåret til årets U/17-spiller i 2018. Han er siden rykket op på Brøndbys U/19-hold og fylder i år 18 år. Frederik Valdbjørn Fødselsdato: 6. december, 2002 Position: 6/8 og midtstopper Favoritben: Højre Højde: 178 centimeter Klub før Brøndby: Fremad Valby Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg startede i Brøndby lidt inden U/14 og mit indtryk af klubben er, at man godt kan mærke, at det er Danmarks største klub, selv nede i masterclass. Det der har imponeret mig mest er, at selvom man er Danmarks største klub, er man ikke for gode til nogen. Det har nok også en del med det fælleskab der fylder så meget herude at gøre. Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? - Der har været en del udlandsture, der har været fede, og det var en god oplevelsa, da vi vandt pokalfinalen som U/17. Generelt synes jeg, at jeg lærer noget både som fodboldspiller og menneske hver dag jeg er herude i klubben, og det nyder jeg. Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? - Jeg er en god duelspiller og en god presspiller. Jeg skal arbejde på at blive bedre på bolden - at kunne spille hurtigt i små rum. At kunne stoppe op og vende mig i pressede situationer og at kunne spille på få berøringer og fremad. Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Drømmen er jo at komme ind og spille på Brøndby Stadion en dag og spille for Brøndbys førstehold. Ellers har jeg altid godt synes om de to ligaer i England - Championship og Premier League, men det er nok noget der ligger længere fremme. Når Frederik Valdbjørn ikke opholder sig i Brøndby, så bruger han tid med venner og familie. Da han var seks måneder gammel fik han en Liverpool-trøje af sin far, og så var dagsordenen ligesom sat, fortæller han. Forholdet til Liverpool gør, at Valdbjørn måske en smule overraskende ser Jordan Henderson som verdens bedste fodboldspiller. Udover Henderson, så er James Milner en spiller som Valdbjørn ser op til. Ligesom Ronaldo studeres i forhold til den måde, som han formår at holde sig på toppen og i form. Når Valdbjørn skal slappe af, så lytter han til både dansk, fransk, engelsk og amerikansk musik. Mest hiphop. Og når han skal forkæle sig selv, så bliver det med en shawarma hjemme i Valby. Den slår aldrig fejl, som han siger.

Mest kommenterede nyheder