3POINT
Nyheder4. okt. 2017

Utilfredshed med rykning af pokalderby i Brøndby: Vi forventer betydelige økonomiske udgifter

Divisionsforeningen har rykket pokalkampen mellem FCK og Brøndby, og det bliver dyrt for Brøndby. Brøndby IF blev i dag oplyst om, at deres pokalkamp mod FCK, s

3point person
3point.dk4. okt. 2017

Divisionsforeningen har rykket pokalkampen mellem FCK og Brøndby, og det bliver dyrt for Brøndby. Brøndby IF blev i dag oplyst om, at deres pokalkamp mod FCK, som oprindeligt var programsat til den 26. oktober, er rykket til februar. Det kan du læse mere om ved at klikke her. Ud over at en vigtig kamp nu skal spilles inden Superligaen starter, så får det også økonomisk betydning for Brøndby, hvor opstarten allerede var planlagt. - Vi er i dag blevet gjort bekendt med, at datoen for vores pokalderby mod FC København i Telia Parken er fastsat til søndag den 4. februar kl.12:30. Med de forslag der var i spil til afviklingen af kampen inden jul, som blandt andet tilgodeså de mange forskellige interesser, havde vi håbet, at der var fundet en løsning, hvor kampen kunne være blevet afviklet på denne side af jul, udtaler Brøndby IF’s administrerende direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside. - Vi har et meget tæt opstartsprogram op til forårssæsonen med en allerede fastlagt træningslejr til Dubai og træningskampe, som vi nu må ændre, med hvad vi forventer er betydelige økonomiske udgifter for os som klub. Men vi anerkender, at Divisionsforeningen har mandatet til at tage den beslutning, de nu har taget. Nu ser vi frem til et brag af en pokalkamp. FCK - Brøndby skal nu spilles søndag den 4. februar kl. 12.30.

Mest kommenterede nyheder