3POINT
Nyheder4. dec. 2016

Utilfreds Zorniger: Forkert beslutning af mig

Brøndby fik søndag 1-1 mod Esbjerg på udebane. Et resultat, der langt fra vækker glæde i Brøndbylejren, og hos Brøndbytræner Alexander Zorniger, som både er uti

3point person
3point.dk4. dec. 2016

Brøndby fik søndag 1-1 mod Esbjerg på udebane. Et resultat, der langt fra vækker glæde i Brøndbylejren, og hos Brøndbytræner Alexander Zorniger, som både er utilfreds med holdets og med sin egen præstation. Brøndby leverede en skidt indsats i Esbjerg søndag eftermiddag, men slap alligevel afsted med et enkelt point. Efter kampen var der stor skuffelse i Brøndbylejren, ikke mindst hos cheftræner Alexander Zorniger, som påtager sig en del af skylden for den ringe indsats. -Jeg er ikke tilfreds med vores præstation i dag, og jeg er heller ikke tilfreds med min egen præstation, som er at sætte holdet, siger Zorniger efter kampen til Ritzau. Han havde til dagens kamp valgt at give spilletid fra start til Jan Kliment og Frederik Holst, for at spare kræfterne hos Teemu Pukki og Lebogang Phiri. Det fik en negativ indflydelse på kampen, ifølge Zorniger. -Spillerne fik besked i går om, at jeg ville ændre i startopstillingen på midtbanen og i angrebet i dag, men det skulle jeg åbenbart have fortalt dem før, så de ville være klar. Det lignede den forkerte beslutning af mig. -Vi var for statiske og bevægede os ikke nok, som vi tidligere har gjort i de andre kampe. Vi lavede en masse lette fejl, og også teknisk så det til tider skidt ud. Zorniger og Brøndby har nu kun én kamp tilbage i år. Det er i næste weekend, hvor FC Midtjylland besøger Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder