3POINT
Nyheder17. apr. 2016

Utilfreds Rønnow: Det var bare ikke godt nok

Frederik Rønnow stod endnu en god kamp i Brøndby-buret, men på trods af flere store redninger, kunne han ikke forhindre et derbynederlag. FOTO: Mikkel Johansen

3point person
3point.dk17. apr. 2016

Frederik Rønnow stod endnu en god kamp i Brøndby-buret, men på trods af flere store redninger, kunne han ikke forhindre et derbynederlag. FOTO: Mikkel Johansen Der var blot gået 10 minutter, før Frederik Rønnow havde hevet to klasseredninger op af hatten. Det var da også nødvendigt, da Brøndby ifølge Rønnow slet ikke kom godt nok ud til kampen: - Vi kommer slet ikke godt nok ud til kampen, men kommer egentlig langsomt bedre med i kampen, vurderede Rønnow, inden han trods alt udviser lidt tilfredshed med den efterfølgende periode: - Vi holder fint stand efter den dårlige start, men så får de det her straffespark, der gør, at vi ikke har den bedste følelse i pausen. Brøndby kom dog bedre ud til 2. halvleg, og indtil Nicolai Jørgensens scoring til 2-0, var de blå/gule ifølge Brøndbys sidste skanse helt med i kampen: - Vi kommer godt ud til anden halvleg, og den er bedre end første. Men da vi har bedst fat i kampen, så er det de får målet til 2-0 på en omstilling, siger Rønnow inden han dumper Brøndbys overordnede præstation: - Niveauet var bare ikke godt nok til point i dag. Det skal være bedre på onsdag, slutter Rønnow, der på trods af en stor ispose på anklen melder sig 100 procent klar til onsdagens pokalderby.

Mest kommenterede nyheder