3POINT
Nyheder26. okt. 2016

Utilfreds målscorer Greko: Et skridt bagud

Brøndby kom med hiv og sving videre i DBU Pokalen, da det onsdag aften blev til en 2-1-sejr ude over 2. divisionsholdet BK Frem. Christian "Greko" Jakobsen bidr

3point person
3point.dk26. okt. 2016

Brøndby kom med hiv og sving videre i DBU Pokalen, da det onsdag aften blev til en 2-1-sejr ude over 2. divisionsholdet BK Frem. Christian "Greko" Jakobsen bidrog med en scoring, men på trods af scoring og sejr, var han ikke tilfreds med aftenens kamp. Christian "Greko" Jakobsen scorede kampens første mål, men var ikke tilfreds med holdets indsats, som kun lige rakte til en 2-1-sejr. - Det var meget usammenhængende. Det var et skridt bagud i forhold til hvordan vi burde være. Jeg synes ikke, det var en særlig god kamp, hverken for mig eller for ret mange af de andre, siger Greko til 3point.dk. Han afviser, at Brøndby havde undervurderet modstanderen. - Vi havde ikke troet, det ville blive let. De mindre hold kommer med alt hvad de har, og når man så ikke rammer dagen, som vi ikke gør i dag, så bliver det tæt. Christian Jakobsen har haft en turbulent sæson, hvor turen er gået ind og ud af førsteholdet. Det tager han dog meget afslappet, og forstår hvorfor andre for tiden er foran ham i køen til spilletid. - Der er hård konkurrence i en klub som Brøndby. I det her system vil jeg helst spille angriber, men der har vi også 7 andre, så det er svært. Vi har bl.a. nummer et og to på topscorerlisten i Superligaen, så jeg tager den plads, træneren mener, jeg skal spille. 23-årige Christian Jakobsen har spillet 15 kampe i sæsonen for Brøndby IF, hvilket har kastet to scoringer af sig.

Mest kommenterede nyheder