Ureña efter debut: Første kamp er altid svær
Brøndbys nye angriber Marcos Ureña synes altid, at det er svært at debutere i en ny klub, men føler, at alt går den rette vej i øjeblikket. Det blev til debut f

Brøndbys nye angriber Marcos Ureña synes altid, at det er svært at debutere i en ny klub, men føler, at alt går den rette vej i øjeblikket. Det blev til debut for Brøndbys nye angriber Marcos Ureña, da costaricaneren blev skiftet ind i 2-2-opgøret mod Horsens søndag eftermiddag og fik en halv time i Brøndby-trøjen. Ureña fremhæver, at den første kamp altid er vanskelig, men at han ser holdet bevæge sig i den rigtige retning. - Første kamp er altid lidt svær, men jeg synes, at vi spillede en god kamp, indtil de scorede. Da de scorede det andet mål, var der ikke så meget tid tilbage på uret, men vi jagtede selvfølgelig muligheden for at vinde til det sidste. Det lykkedes desværre ikke, men vi er på rette vej, og vi skal holde fokus på os selv og vores eget spil, siger angriberen til klubbens hjemmeside. Costaricaneren har trænet med i Brøndby omkring en uges tid, og den nye angriber føler sig godt taget i mod på Vestegnen. - Alle har været meget hjælpsomme, og jeg føler mig meget velkommen. Vi har haft nogle gode træninger i løbet af ugen, så det har været nemt for mig at falde til. Men jeg har selvfølgelig brug for tid til at lære alle at kende. 26-årige Marcos Ureña kan næste gang komme i aktion på torsdag, hvor Hertha Berlin besøger Brøndby Stadion i returopgøret i Europa League-kvalifikationen.