3POINT
u15 pokal

Steen Morfar Sørensen

Nyheder17. apr. 2024

Ungdomspokalen: Tre Brøndby-hold semifinaleklar

Tre ud af fem mulige hold fra Brøndby Masterclass har spillet sig frem til semifinalerne i Ungdomspokalen 2023/24. Senest vandt U/17-drengene på udebane over Allerød, og de spiller allerede igen i aften.

3point person
Steen Sørensen17. apr. 2024

I fredags spillede U/17-holdet fra Brøndby Masterclass kvartfinale i Ungdomspokalen på udebane mod Alleørd FK. På mål af først Sander Larsen og siden Pelle Hoekstra blev det en blå/gul sejr på 3-0, idet Allerød også sendte bolden i eget net en enkelt gang.

Dermed gør U/17-drengene selskab i semifinalerne med både U/15- og U/14-holdet fra Brøndby. U/13-holdet tabte allerede i 3. runde med 6-1 til Hvidovre IF, mens U/19-holdet røg ud i kvartfinalen mod B.93 efter straffesparkskonkurrence.

Allerede i dag onsdag skal den første af de tre semifinaler spilles, når Brøndbys U/17-drenge hjemme på Bane 2 tager imod HB Køge kl. 19:00. De øvrige to spiller begge på udebane næste onsdag den 24. april.

U/15-holdet skal en tur sydpå til Herfølge for at møde HB Køge kl. 18:30, mens U/14-drengene tager nordpå ad Motorring 3 for at møde Lyngby BK ligeledes kl. 18:30.

Mest kommenterede nyheder