3POINT
Nyheder12. jun. 2016

Ung stopper starter op med Superliga-truppen

Når Brøndby tirsdag genoptager træningen forud for den kommende sæson, træner unge Joel Kabongo med. Allerede på tirsdag har Alexander Zorniger sin første træni

3point person
3point.dk12. jun. 2016

Når Brøndby tirsdag genoptager træningen forud for den kommende sæson, træner unge Joel Kabongo med. Allerede på tirsdag har Alexander Zorniger sin første træning med Brøndby-truppen, som indtræder i første runde af Europa League-kvalifikationen og dermed må påbegynde træningen tidligt. Af reelle midtstoppere i truppen er der kun Martin Albrechtsen og Mads Juel Andersen, som netop er blevet rykket op. Derfor har der været bud efter U19-holdets Joel Kabongo, som også starter op sammen med Superliga-truppen tirsdag. - Jeg blev selvfølgelig glad, da jeg blev ringet op. Det er det fedeste at træne med det bedste hold i klubben. Samtidig er det en rigtig god mulighed for mig, for at vise mig frem. Jeg vil arbejde hårdt, og så er jeg sikker på, at jeg nok skal blive tilfreds med min egen indsats, siger han til 3point.dk. Indtil videre er det planen, at 18-årige Kabongo skal træne med i den første uge, men han får det løbende at vide, hvis der skulle være brug for ham længere. Det er dermed ikke blevet til meget ferie for den unge stopper, som spillede sæsonens sidste kamp med U19-holdet i torsdags. Også Jacob Pryts Larsen, som er keeper, starter op med Superliga-truppen, som vi tidligere har skrevet på 3point.dk

Mest kommenterede nyheder