Ulrik Wilbek: Brøndbys bestyrelse skal have tålmodighed
I sommeren 2014 blev tidligere håndboldlandsholdstræner, Ulrik Wilbek, tilknyttet Brøndby IF som konsulent. I et interview i dag fortæller Ulrik Wilbek om sine

I sommeren 2014 blev tidligere håndboldlandsholdstræner, Ulrik Wilbek, tilknyttet Brøndby IF som konsulent. I et interview i dag fortæller Ulrik Wilbek om sine opgaver for Brøndby og forventninger til klubbens fremtid. En af Danmarks højst profilerede personer i dansk håndbold blev i sommeren 2014 tilknyttet Brøndby IF som konsulent. Siden har der været stille omkring Ulrik Wilbek. Men 3point.dk har fået fat i den karismatiske håndboldtræner for at høre lidt om hans hverdag i Brøndby IF og hans forventninger til klubbens fremtid. Hjælper primært personerne omkring holdet Om sine arbejdsopgaver i klubben fortæller Ulrik Wilbek til 3point.dk. - Min primære opgave er at hjælpe trænerne og øvrige personer omkring Superligaholdet, U19, U17 og U15. Her laver jeg kompetencetests for trænerne og hjælper med personlige udviklingsprogrammer for den enkelte træner. Desuden deltager jeg i forældremøder, samt at promovere talentudviklingen udadtil. - Jeg er som hovedregel ikke en del af coachingen af spillerne, men giver trænerne nogle værktøjer som de kan anvende i deres arbejde med holdet. - Vedrørende Superligaholdet har jeg intet med spillerne at gøre. Derimod sparrer jeg med Thomas Frank cirka hver tredje uge. Dog ikke om hvem der skal spille eller ej. Det rækker mine kompetencer slet ikke til. Det er mere en erfaringsudveksling end det drejer sig om holdet. Masterclass har udviklet sig hurtigere end forventet Særligt Brøndbys nyligt op startede talentudvikling projekt, Masterclass har Ulrik Wilbek hjerte. - Projektet startede for otte måneder siden og har allerede udviklet sig langt hurtigere end forventet. Det var på forhånd et spændende projekt, og jeg må sige, at jeg i den grad er blevet fanget af opgaven med at udvikle Masterclass. - Jeg ser i ny og næ træningspas med U-holdene for på den måde at danne mig et indtryk. Og jeg er glædeligt overrasket over hvor hurtigt tingene har udviklet sig med at få spillerne til at få den rette indstilling. De unge spillere på U-holdene har ikke været ramt af nogen former for tabermentalitet. Tværtimod udstråler de stolthed over at spille i Brøndbys trøje. - I Masterclass-visionerne er der skrevet et krav om succes ind. Nu kan vi se, at spillerne har fået det ind under huden, så både spillet og resultaterne bliver bedre og bedre. Projektet tager fem år Ulrik Wilbek maner til tålmodighed. Til 3point siger han: - Alle skal være klar over, at det tager cirka fem år at få resultaterne af Masterclass. Til den tid vil klubben kunne producere flere spillere til klubbens Superligahold. - Det, klubben har sat i gang, er noget unikt. Men projektet kræver, at Brøndbys bestyrelse har tålmodighed, da det fulde udbytte altså ikke kommer her og nu. Det er et langsigtet projekt men udbyttet heraf vil blive rigtig godt. - Dermed ikke være sagt, at Brøndby ikke kan få succes i den mellemliggende tid. Klubben kan sagtens vinde mesterskaber eller pokaler. Men udbyttet af talentudviklingen vil først slå fuldt igennem om cirka fem år. Afslutningsvis sagde det sympatiske håndboldikon til 3point.dk: - Men siden jeg har kontakt til Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen har jeg jo muligheden for at fremføre mine synspunkter omkring Masterclass.