Uhre vendte tilbage til start-11'eren: Mangler måske stadig 5-10%
Mikael Uhre er vendt tilbage til Brøndbyholdet efter sygdom, og var mandag aften tilbage i startopstillingen for første gang siden februar. FOTO: Teis Markfoged

Mikael Uhre er vendt tilbage til Brøndbyholdet efter sygdom, og var mandag aften tilbage i startopstillingen for første gang siden februar. FOTO: Teis Markfoged Mikael Uhre startede inde i forårets to første kampe, men måtte lade pladsen da Kamil Wilczek vendte tilbage i startopstillingen efter karantæne. Derefter har han været plaget af en del sygdom, men nu føler han endelig at han er på vej tilbage, og mandag fik han endda en startplads for første gang i to måneder. - Det er lidt en forløsning at få lov til at spille lidt. Jeg blev sat meget tilbage af den lungebetændelse jeg havde, så det er selvfølgelig dejligt at være tilbage. Der mangler måske stadig lige 5-10%, men dem er jeg sikker på, jeg nok skal hente, sagde Uhre til 3point.dk efter kampen mod FC Midtjylland. Han synes selv, han fik sat et fint aftryk på kampen. - Det synes jeg, men selvfølgelig vil jeg også gerne have noget mere ud af de situationer, jeg får. Jeg skal også udfordre lidt mere på de muligheder jeg har, men det er også noget med selvtillid, og jeg har først startet igen nu, så forhåbentlig kan jeg få lov at spille lidt mere og få lidt mere selvtillid. Om Mikael Uhre kan se frem til endnu en startplads får vi at se på søndag, når Esbjerg gæster Brøndby Stadion.