3POINT
1632678390-DSC00511.jpg

Teis Markfoged

Nyheder26. sep. 2021

Uhre: Udskiftning var mere af sikkerhed end af nød

Mikael Uhre blev udskiftet med en skade, men det var mere af sikkerhed end af nød, sagde angriberen selv efter kampen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen26. sep. 2021

Mikael Uhre blev dagens mand i skysovs, da Brøndby IF søndag aften vandt med 2-1 over AaB i Superligaen. Han scorede to mål og er nu på seks træffere i Superligaen og otte i alt i sæsonen. Han er ikke selv overrasket over at han har kunne fortsætte målformen.

- Det havde jeg også regnet med at jeg ville kunne. Det har taget mig lang tid at komme herop. Det har været en lang rejse, men jeg fortsætter med at gøre de ting, der gør mig god, og så har jeg heldigvis også nogle holdkammerater, der er med til at gøre mig rigtig god, sagde angriberen efter kampen i mixed zone.

Han glædede sig generelt set over indsatsen i kampen.

- Jeg synes også vi kommer i nogle fine situationer i første halvleg, hvor der lige manglede den sidste spilforståelse, men alt i alt var det et godt udtryk, vi kom med i dag.

Mod slutningen af kampen måtte Uhre dog lade sig udskifte med en skade, men det er ikke noget alvorligt. Ved udskiftningen forsøgte man at tage det i opløbet.

- Det var mere sikkerhed end det var af nød. Jeg var bange for at der var en lille ting. Min baglårsmuskel er ret træt, men der er heldigvis tre dage til vi spiller igen, så det skal nok gå. Det holder.

Til gengæld var han lige ved at trække en krampe, da han efter kampen kunne smutte ned til Sydsiden og lade sig hylde af fansene. Men han nød at kunne gå derned igen - og denne gang med tre point ekstra på kontoen.

- De står der jo hver gang. Det er fantastisk og det må man bare ikke tage for givet, sluttede han.

Næste opgave for Uhre og Brøndby er på torsdag, hvor det gælder Lyon på udebane.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder