3POINT
Mikael Uhre og Kian Hansen

Teis Markfoged

Nyheder20. apr. 2021

Uhre: Sover man bare lidt, bliver man straffet deroppe

Mikael Uhre vil se et fokuseret Brøndby-hold i Farum onsdag aften, for sover man bare lidt, bliver man straffet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen20. apr. 2021

Brøndby IF jagter stadig Mesterskabsspillets første sejr og onsdag gælder det en udekamp mod FC Nordsjælland. Her skal Brøndby være hundrede procent fokuserede og fysisk klar, for sover man bare det mindste, bliver man straffet, lyder det fra Brøndby-topscorer Mikael Uhre:

- Det er et godt mandskab, der ved, hvad de vil og spiller på en bane, de kender ud og ind, men det er fede kampe for fansene, hvor der bliver scoret mange mål, siger Uhre til Brøndbys hjemmeside.

- Det handler om at være fysisk klar til at være på i 90 minutter. Sover man bare lidt, bliver man straffet deroppe, men vi kan også binde gode ting sammen og spille hurtigt. Det er to mandskaber med fart i holdet.

Kampen mellem FCN og Brøndby fløjtes i gang onsdag aften klokken 20.00 på Right To Dream Park.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder