3POINT
Nyheder30. aug. 2019

Uhre sigter mod spilletid på søndag: Det går fremad med skaden

Angriberen føler selv, at han er klar til at spille søndag, hvis Niels Frederiksen ser hans vej og udtager ham til opgøret mod FC Midjylland. Uhre oplever nemli

3point person
3point.dk30. aug. 2019

Angriberen føler selv, at han er klar til at spille søndag, hvis Niels Frederiksen ser hans vej og udtager ham til opgøret mod FC Midjylland. Uhre oplever nemlig selv, at det går fremad med knæskaden, han pådrog sig tidligere på måneden. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Mikael Uhre har ikke været at finde på holdkortet for Brøndby i de seneste par kampe i 3F Superligaen, da angriberen tidligere på måneden pådrog sig en mindre skade i knæet, da han blev indskiftet i 2-0-sejren over Hobro i midten af august. Uhre har dog i denne uge indgået på lige fod i træningen med sine holdkammerater, og den høje angriber føler da også, at det går fremad, og at han snart er tilbage i fuld vigør. - Benene har det fint. Jeg er så småt begyndt at være med i træningen igen, og jeg føler, at knæet er ved at være stabilt. Det er det, vi har haft mest fokus på – at knæet skal føles stabilt – før jeg begynder at skrue op for træningen, for ellers springer det bare op igen. Men det går bestemt fremad, fortæller Mikael Uhre, der dog overlader beslutningen til sundhedsteamet i klubben, siger Uhre til klubbens hjemmeside. - Som fodboldspiller vil man altid gerne ind og spille, men det er ikke noget, jeg bestemmer selv. Jeg lytter til vores fysioterapeuter og folk, der har mere forstand på det, og de skal afgøre, hvornår jeg kan spille uden at forværre skaden. Men jeg kunne da rigtig godt tænke mig at spille på søndag, for ellers er det lige pludselig fire uger, jeg skal sidde udenfor, og det er alligevel et godt stykke tid uden kampe. Kampstart mod FC Midtjylland på søndag er klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder