Uhre roser Hedlund: Skulle bare gøre arbejdet færdigt
Mikael Uhre roser svenske Simon Hedlund, som leverede en flot assist i Brøndbys testkamp mandag. Jeg skulle bare gøre arbejdet færdigt, lyder det fra Uhre. FOTO

Mikael Uhre roser svenske Simon Hedlund, som leverede en flot assist i Brøndbys testkamp mandag. Jeg skulle bare gøre arbejdet færdigt, lyder det fra Uhre. FOTO: Joh-Foto Mikael Uhre blev mandag eftermiddag matchvinder for Brøndby, da han og holdkammeraterne sluttede træningslejren af med en 1-0-sejr over Pakhtakor Tashkent. Angriberen scorede de blågules eneste mål i kampen midt i anden halvleg. Men Uhre sender også ros videre til sin svenske holdkammerat Simon Hedlund, der var manden med assisten. - Vores genpres fungerer rigtig fint, og Simon er lynhurtig til at opsnappe en opspilsfejl fra dem og sende den sidste aflevering i dybden til mig. Og så skal jeg bare gøre arbejdet færdigt og sparke den i det lange hjørne, siger Uhre til Brøndbys hjemmeside. Selvom sejren endte med blot at blive på et enkelt mål, så kunne den godt have været større. Men Uhre er sikker på, at skarpheden nok skal komme, nu hvor Superliga-starten nærmer sig med hastige skridt. - Vi har tilløb til flere store chancer, men der mangler lidt skarphed i den sidste aflevering. Men det er pre-season, og man kan godt være lidt mere træt i hovedet efter et hårdt program, så den skarphed skal nok komme, når vi først får skudt forårssæsonen i gang. Brøndby har en enkelt testkamp tilbage på lørdag, inden det går løs i Superligaen med en udekamp mod FC Nordsjælland.