Uhre og reserverne slog til igen - vandt 7-1 over FC Nordsjælland
Mikael Uhre scorede fire gange, da Brøndbys reservehold mandag eftermiddag igen storsejrede. Denne gang blev det til en 7-1-sejr over FC Nordsjælland. FOTO: Las

Mikael Uhre scorede fire gange, da Brøndbys reservehold mandag eftermiddag igen storsejrede. Denne gang blev det til en 7-1-sejr over FC Nordsjælland. FOTO: Lasse Lagoni Brøndbys reservehold skulle mandag eftermiddag i aktion på bane 2 i Brøndby, hvor modstanderen var FC Nordsjælland. Martin Retov havde valgt følgende startopstilling til opgøret:Benjamin BellotJens Martin Gammelby - Hjörtur Hermannsson - Joel Kabongo - Björn KopplinFilip BlazekMorten Frendrup - Besar HalimiSimon TibblingMikael Uhre - Ertugrul TeksenDet var et Brøndby-hold, der satte sig på begivenhederne fra kampens start mod et FC Nordsjælland-hold, der havde Mohammed Kudus, Mathias Rasmussen og Benjamin Tiedemand Hansen blandt de mest prominente navne, men som ellers mest bestod af akademispillere. Hjemmeholdet fik hul på bylden, da Besar Halimi fra kanten af feltet bankede bolden fladt i nettet til 1-0. Unge Morten Frendrup leverede igen-igen-igen en jætteindsats på midtbanen og stod både for hårdt arbejde i defensiven og klogt spil med bolden. Det ser virkelig ud til, at han bliver bedre for hver eneste gang han går på banen i øjeblikket. En anden spiller, der markerede sig positivt, var Mikael Uhre. Han har været kongen af reserveholdskampene indtil videre i denne sæson, hvor han har scoret masser af mål. Det gjorde han også denne mandag. Hele fire gange fik han netmaskerne til at blafre. Han gjorde det først til 2-0 og siden til 3-0 til Brøndby, som dominerede totalt. Han havde også sidste fod på scoringen til 4-0, som var stillingen ved pausen. Han fik en god bold i dybden og var køligheden selv, da han kom igennem alene med målmanden, som han stensikkert satte bolden forbi. I anden halvleg fortsatte Brøndby hvor de slap. Der var masser af gode dybdeløb fra angriberne Uhre og Teksen og det føltes som om, Brøndby kunne spille sig gennem FCN-defensiven efter behag. Men gæsterne viste også tænder i glimt og fik reduceret. Men så blev Uhre igen sendt afsted i dybden i et godt timet løb. Han tog et træk uden om FCN-keeperen og scorede sikkert. Det kronede samtidig en rigtig flot kamp af Mikael Uhre, hvor han var en evig kilde til uro med sine mange dybdeløb. Et sådant tog hans makker Ertugrul Teksen også et par minutter senere. Han modtog bolden i venstre side af feltet, tog et skarpt træk ind i banen og hakkede så bolden helt op i det lange målhjørne. Fantastisk flot sparket ind af U/19-angriberen. Så var stillingen 6-1 til Brøndby. Peter Bjur gjorde for nylig comeback for U/19-holdet efter en skade og nu kom han også i aktion for reserveholdet igen. Det gjorde han med manér, for han gjorde det til slutresultatet 7-1 efter oplæg fra Mikkel Eslund, der var kommet ind på højreback. Agust Hlynsson blev i anden halvleg skiftet ind på midtbanen og han leverede et rigtig flot indhop, hvor han leverede flere gode detaljer, viste godt drev med bolden og overblik. Alt i alt en rigtig opløftende præstation fra mange spillere, herunder også Simon Tibbling, som naturligvis var hér, dér og alle vegne i første halvleg.