Uhre har fundet ind i godt samarbejde med Hedlund
Mikael Uhre har fundet ind i et godt samarbejde med nytilkomne Simon Hedlund. Han og holdkammeraterne er klar til at steppe op, nu hvor Kamil Wilczek er ude med

Mikael Uhre har fundet ind i et godt samarbejde med nytilkomne Simon Hedlund. Han og holdkammeraterne er klar til at steppe op, nu hvor Kamil Wilczek er ude med karantæne i forårets første to Superliga-kampe. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Mikael Uhre og Simon Hedlund kom begge på tavlen for Brøndby i vinterens generalprøve mod polske Pogon Szczecin i lørdags. Uhre har været flittigt scorende i opstarten og var også fint tilfreds med sin indsats mod Pogon, omend han gerne havde scoret en eller to mere. - Jeg er fint tilfreds. Jeg ville gerne have scoret en eller to mere, for det havde jeg chancerne til. Men det var en fin kamp for både mig og holdet. Dejligt at gå ind i Superligaen med noget selvtillid, siger han til 3point.dk. - Ved mit mål blev jeg spillet godt i dybden og kunne mærke, at forsvarsspilleren var lidt tæt på, så jeg blev nødt til at se, om jeg kunne få ham lidt ud af balance. Det fik jeg, og så kunne jeg sparke den ned i det korte hjørne. LÆS OGSÅ: Ung Brøndby-midt: Alt kan ske nu Brøndby er uden Kamil Wilczek i de første to Superliga-runder i foråret, da topscoreren afsoner karantæne. Dermed skal andre steppe op og det er Uhre klar til. Han tilføjer, at han i opstarten har fundet ind i et godt samarbejde med nytilkomne Simon Hedlund. - Når han (Wilczek, red.) er ude, må vi andre steppe lidt op. Jeg synes Simon (Hedlund, red.) og jeg har fundet ind i et super samarbejde oppe foran. Det var første gang vi spillede sammen som angribere, men han har spillet på 10'eren og der har det også været godt. Jeg tror han har lagt assists til stort set alle de mål, jeg har scoret i pre-season, og jeg har lagt to til ham. Så det er super, lyder det fra Uhre. Uhre og holdkammeraterne indleder forårssæsonen på søndag klokken 16.00 med en udekamp mod FC Nordsjælland.