
Lasse Lagoni
Nyheder5. okt. 2021
Uhre har forstuvet foden - træner med igen om en uge
Mikael Uhre udgik af søndagens kamp mod Randers med en skade, som har vist sig ikke at være alvorlig.

Daniel Mads Andresen5. okt. 2021
Der var mange Brøndby-fans, som fik et sug i maven, da topscorer Mikael Uhre pludselig måtte udgå af søndagens kamp mod Randers FC efter en duel med modstanderens keeper, Patrick Carlgren.
Carlgren kom ud og sikrede sig bolden, men gled lige ind i Mikael Uhres fod, og Brøndby-angriberen faldt straks til jorden og måtte kort efter lade sig udskifte.
Nu har Brøndby IF meldt ud på deres hjemmeside, at skaden har begrænset sig til en forstuvning i Uhres fod. Dermed forventer klubben, at Uhre allerede kan træne med igen i næste uge.
Mikael Uhre har scoret syv mål for Brøndby IF i indeværende sæson.