3POINT
Nyheder27. jan. 2018

Uhre: Har billeder af mig selv i en Brøndby-trøje fra jeg var helt lille

Mikael Uhre har billeder af sig selv i Brøndby-trøje fra da han var lille. Han glæder sig til at spille for de blågule fans, fortæller han. Med en fødselsdato i

3point person
3point.dk27. jan. 2018

Mikael Uhre har billeder af sig selv i Brøndby-trøje fra da han var lille. Han glæder sig til at spille for de blågule fans, fortæller han. Med en fødselsdato i 1994, så kan Mikael Uhre næppe huske meget af den dominans, som Brøndby havde i Superligaen fra 1995-1998. Dog spillede Brøndby altid med i toppen dengang, og det blev da også til et mesterskab i 2002 og senest i 2005, som Uhre sikkert husker. Den jyske angriber fortæller nemlig, at han var fan af Brøndby som barn. - Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg har billeder af mig selv i en Brøndby-trøje, fra jeg var helt lille. Brøndby har altid været en stor klub og har nogle fans, jeg altid glæder mig til at spille for. Og efter nogle hårde år er de begyndt at komme på rette kurs, og jeg er sikker på, jeg kan bidrage til, at det fortsat går den vej, fortæller han til Tipsbladet. Læs også: Vigen: Er helt sikker på, at jeg kan spille en stor rolle i Brøndby Du kan læse et stort interview med Uhre i denne weekends Tipsbladet, og angriberen skifter som bekendt til Brøndby til sommer. Her ser han særligt frem til Alexander Zornigers overfaldsfodbold. - Brøndby kan godt lide overfaldsfodbold og at køre nogle hurtige kontraer. Det er noget, jeg elsker. Jeg er ret hurtig og lidt stor, så jeg kan også være i boksen og fylde lidt. Jeg har overfaldsfodbolden i mig, og jeg kan rigtigt godt lide at komme af sted, lyder det. Mikael Uhre er 23 år og du kan læse mere om hans tanker omkring skiftet her.

Mest kommenterede nyheder