3POINT
Nyheder17. aug. 2018

Uhre glad for reaktion på udvisning: Vi viste den rigtige ånd

Angriberen er glad for sejren over Subotica og fortæller, at Brøndby-spillerne viste den helt rigtige ånd på banen efter reduceringen til ti mand allerede efter

3point person
3point.dk17. aug. 2018

Angriberen er glad for sejren over Subotica og fortæller, at Brøndby-spillerne viste den helt rigtige ånd på banen efter reduceringen til ti mand allerede efter 11 minutters spil. Brøndby sendte torsdag aften serbiske Spartak Subotica ud og er dermed videre til Europa Leagues fjerde kvalifikationsrunde. Brøndby måtte spille med en mand i undertal, da Joel Kabongo allerede blev udvist efter 11 minutters spil. Uhre var ikke i tvivl om, at det var en meget hård kamp at spille, og at man blev nødt til at rykke sammen efter udvisningen. - Det var en hård kamp, da vi får en mand smidt ud efter ti minutter cirka. Det gør jo, at man bliver nødt til at kæmpe lidt ekstra og rykke sammen. Det blev en lidt anderledes kamp, end vi havde forventet, men vi viste den rigtige ånd, og så gik vi videre, sagde Uhre til 3point.dk efter kampen. - Det var lidt svært at få sat vores pres ind, så det blev lidt nogle skiftebolde, som de spillede med, der gjorde, at vi skulle løbe meget fra side til side. Vi kom til at løbe rigtig meget, men det er vi også godt rustet til efter vores preseason. Uhre er ikke i tvivl om, at Brøndbys meget hårde preseason har gjort, at man har noget ekstra at give af i kampene. - Jeg tror, at Jens (Gammelby, red.) kom lige igennem med nød og næppe, sagde Uhre med et stort grin til 3point.dk og sørgede for, at Gammelby, som stod bag Uhre i mixed zone, fik hørt det, hvilket udløste et stort grin mellem de to klubkammerater, inden han fortsatte: - Ej, det var rigtig hårdt. Men kan også mærke fx i en kamp som denne, hvor meget det egentligt giver en. Man mærker virkelig, at man har noget ekstra i kampen. Angriberen er glad for det videre avancement til fjerde kvalifikationsrunde og håber, at Brøndby når så langt som muligt. - Det er jo det, man kæmper for. Der blev jo lavet nogle rigtig flotte resultater sidste år, der gjorde, at vi får lov til at spille i Europa i år. Men man nyder det, og så håber man på, at det strækker sig så langt som muligt. Brøndby møder i fjerde kvalifikationsrunde belgiske Genk, som de skal op i mod på torsdag i næste uge - men inden da møder de Esbjerg på søndag på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder