3POINT
Nyheder28. sep. 2018

Uhre glad for pokalmål: Har arbejdet meget på hovedspillet

Mikael Uhre scorede det udlignende mål, da Brøndby vandt 4-1 over Hillerød i Sydbank Pokalen. Angriberen er glad for at få mere spilletid, og for at hans arbejd

3point person
3point.dk28. sep. 2018

Mikael Uhre scorede det udlignende mål, da Brøndby vandt 4-1 over Hillerød i Sydbank Pokalen. Angriberen er glad for at få mere spilletid, og for at hans arbejde med at blive bedre i luften har givet pote. FOTO: Teis Markfoged Der var startplads til Mikael Uhre, da Brøndby torsdag mødte Hillerød i Sydbank Pokalen. Brøndby vandt 4-1, men ikke uden at få god modstand undervejs. - Det var en klassisk pokalkamp, vil jeg sige. De kommer med fuldt liv og giver alt, hvad de har, så selvfølgelig gør det det svært. Man skal virkelig sætte sig op til sådan nogle kampe her, men når alt kommer til alt, så handler det jo bare om at gå videre, og det gør vi, sagde Uhre efter kampen til 3point.dk. - Sejre er sejre, og sejre avler sejre, så det er selvfølgelig noget, vi kan bruge. Vi får også scoret fire mål. Man skal huske at tage de positive ting med også. Kampen bød på Mikael Uhres første startplads siden 19. august. - Selvfølgelig er det dejligt. Det er altid dejligt at få lov at spille nogle minutter og lære spillestilen bedre og bedre at kende. Det bliver bedre for hver dag der går, og det er rigtig fedt at være herovre. Det handler bare om at blive ved med at forbedre sig, siger Uhre, der udover en startplads også fik scoret et mål. - Det er selvfølgelig altid dejligt. Lige hovedspillet er noget, jeg har arbejdet meget på, så det er altid dejligt at få puttet en ind. Til kampen blev Brøndby - igen - bakket op af et talstærkt publikum, og det varmer for Uhre, der ikke tidligere har oplevet noget lignende. - Det er jo en fornøjelse, at de står derude i tykt og tyndt, og rejser med os, også til de små, lidt "ligegyldige" kampe, hvis man kan være så hård og sige det. Så er det fedt, at de altid er der for os. Om Uhre tilspillede sig en startplads til næste kamp også, vil vise sig på søndag, når Brøndby tager imod Horsens.

Mest kommenterede nyheder