3POINT
Marvin Schwäbe

Teis Markfoged

Nyheder1. dec. 2020

Uhre føler med Schwäbe: Han havde fortjent et clean sheet

Mikael Uhre ærgrer sig over det sene mål Lyngby fik i 4-1-sejren, for Marvin Schwäbe havde fortjent et clean sheet efter en stor kamp, mener angriberen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen1. dec. 2020

Brøndby IF vandt mandag aften med 4-1 over Lyngby BK i Superligaen. Brøndby leverede en præstation med to vidt forskellige halvlege og en skideballe fra Niels Frederiksen i pausen hjalp på spillet i anden halvleg.

- Det var to vidt forskellige halvlege. Der var ikke rigtig noget der sad i første halvleg. Vi kunne ikke presse, vi kunne ikke noget. Vi hang slet ikke sammen som hold i første halvleg og fik en god skideballe i pausen. Det hjalp og vi kom ud og viste et andet udtryk i anden halvleg, siger Mikael Uhre.

Han ærgrer sig gevaldigt over Lyngbys sene reduceringsmål, for han synes en velspillende Marvin Schwäbe havde fortjent et clean sheet.

- Ham kan vi takke. Han havde virkelig nogle stærke redninger. Jeg har så ondt af ham, at vi igen lukkede så sent et mål ind, så han ikke fik sit clean sheet, for det havde han sgu fortjent.

Uhre nyder at være en del af dette Brøndby-hold.

- Vi har virkelig nogle spillere, der præsterer godt pt. Det er dejligt og det er en fornøjelse at komme til træning og kamp. Vi stempler ind som en enhed og gør tingene sammen. Vi står som et hold og falder som et hold, og lige nu står vi. 

Næste opgave for Brøndby er en udekamp mod AGF på mandag.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder