Uhre: Fokus på at holde skruen i vandet
Brøndby har efter to Superliga-sejre i træk fokus på at holde skruen i vandet, fortæller angriberen Mikael Uhre forud for søndagens møde med Hobro. Brøndby spil

Brøndby har efter to Superliga-sejre i træk fokus på at holde skruen i vandet, fortæller angriberen Mikael Uhre forud for søndagens møde med Hobro. Brøndby spiller på søndag årets tredjesidste kamp, når Hobro gæster Brøndby Stadion. Sidst de to hold mødtes, blev Mikael Uhre matchvinder i de allersidste sekunder af opgøret. Nu mødes de igen og Brøndby går ind til kampen med to Superliga-sejre i bagagen i træk. Fokus er på at holde skruen i vandet, fortæller Uhre. - Det har været et lidt hårdt efterår, og vi vil selvfølgelig gerne slutte bedst muligt af. Af de fem kampe efter landsholdspausen har vi vundet de to. Nu mangler vi tre, så vi skal bare holde skruen i vandet. Det er det, vi har fokus på, siger han til klubbens hjemmeside. - De kan nogle af de samme ting som SønderjyskE, hvor de er gode i dueller og på dødbolde, så det gælder om at finde vores spil og spille det hurtigt omkring dem, så er jeg sikker på, det nok skal blive rigtig godt. Kampen mellem Brøndby og Hobro spilles på søndag på Brøndby Stadion. Der er kickoff klokken 18.00.