Uhre får trøje nummer 11 - Kopplin skal spille i nummer 15
Ifølge Brøndbys hjemmeside skal Mikael Uhre spille i trøje nummer 11 og Björn Kopplin i nummer 15 i den kommende sæson. FOTO: brondby.com Første træningsdag for

Ifølge Brøndbys hjemmeside skal Mikael Uhre spille i trøje nummer 11 og Björn Kopplin i nummer 15 i den kommende sæson. FOTO: brondby.com Første træningsdag forud for sæsonen 2018/2019 nærmer sig med hastige skridt i Brøndby. Onsdag møder spillerne ind igen og der er flere nye ansigter iblandt. Jens Martin Gammelby er ny mand i truppen og da han blev præsenteret, blev han præsenteret med trøje nummer 2. Ante Erceg er ny angriber og blev præsenteret med nummer 50. Hverken nyindkøbene Björn Kopplin eller Mikael Uhre blev præsenteret med numre. Men trøjenumrene fremgår nu af Brøndbys hjemmeside og her ser det ud til at Mikael Uhre skal spille i nummer 11 og Björn Kopplin i nummer 15. [caption id="attachment_39947" align="alignnone" width="864"] Screendump fra brondby.com 11. juni 20.25[/caption] Sådan fremgår truppen på Brøndbys hjemmeside og tæller altså også Gregor Sikosek og Gustaf Nilsson, der begge var udlejet til Silkeborg i sidste sæson. Frederik Rønnow, der er blevet solgt til Eintracht Frankfurt, er til gengæld blevet fjernet fra truplisten. Gregers Arndal-Lauritzen er endnu ikke kommet på efter lejeopholdet i HB Køge. Spillerne med udløb (både normal kontrakt og leje) er stadig at finde på listen og det må de formodes at være indtil der findes endelig afklaring.