3POINT
1629562809-DSC07051.jpg

Teis Markfoged

Nyheder22. aug. 2021

Uhre: Det er rigtig bittert

Mikael Uhre scorede to gange, men det var kun nok til et enkelt point lørdag aften mod OB.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen22. aug. 2021

Brøndby IF er stadig på jagt efter sæsonens første sejr. Den så ud til at være på vej lørdag aften i Odense, for Brøndby var foran 2-0 ved pausen, men i anden halvleg leverede hjemmeholdet et flot comeback og fik 2-2.

Efter kampen var det en meget ærgerlig Uhre, der gerne ville have byttet sine to mål for tre point.

- Det er rigtig bittert og det gør ondt. Det gør ondt ikke at vinde fodboldkampe. Jeg ville hellere have haft de tre point end at have scoret de to mål, sagde Mikael Uhre efter kampen til 3point.dk.

- Vi kom for langt tilbage og blev lidt for passive. Vi fik ikke lagt et ordentligt pres på dem. Det er også et godt fodboldhold. De har nogle gode offensive spillere og de straffede os. Jeg følte ikke at folk var trætte, men vi hang ikke ordentligt sammen og blev spillet over ende. I anden halvleg blev vi lidt for bange for at gå op og vinde boldene på de steder, hvor vi ved, vi kan gøre ondt på dem, når vi vinder dem. I første halvleg så vi, hvor hurtigt det kan gå. Det lyder hult, men vi skal bare fortsætte.

- Det er lidt at give den samme hver gang, men vi skal have fokus på præstationerne. Vi gør rigtig mange ting rigtigt og vi kommer til rigtig mange chancer. Vi mangler den sidste skarphed i begge felter, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme tilbage.

På trods af at Uhre gjorde sit arbejde med to mål, ser han indad efter kampen i Odense.

- Selvfølgelig er det dejligt at score to, men jeg fokuserer bare på at hjælpe holdet så godt som jeg nu en gang kan. Så må jeg se på de andre ting, om jeg skal tage noget mere ansvar i vores pres eller lignende, for man kan altid blive bedre, slutter han.

Næste opgave for Brøndby-topscoreren og resten af holdkammeraterne er på onsdag, når det gælder returkampen mod Red Bull Salzburg i Champions League-kvalifikationen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder