3POINT
Nyheder26. mar. 2015

Uheldig start for Corlu og co.

Danmark og Rezan Corlu fra Brøndby IF fik en uheldig start på den endelige kvalifikation - Elite Round - til U/19-EM. Torsdag aften blev det til et knebent nede

3point person
3point.dk26. mar. 2015

Danmark og Rezan Corlu fra Brøndby IF fik en uheldig start på den endelige kvalifikation - Elite Round - til U/19-EM. Torsdag aften blev det til et knebent nederlag mod England. På Stadion Henry Jeanne i nordfranske Bayeux indledte det danske U/19-landshold torsdag aften deres Elite Round puljespil mod England. Elite Rounds er den endelige EM-kvalifikation, hvor 28 hold i syv puljer spiller om syv pladser ved EM-slutrunden til sommer. De sidste to hold i Danmarks pulje er Aserbajdsjan samt puljeværten Frankrig.Læs om da Silva og Nørgaard på U/21-landsholdet På trods af at være yngste mand i den danske trup, er Brøndby-angriberen Rezan Corlu et af landstræner Bent Christensen Arensøes - tidligere både spiller og træner hos de blå/gule på Vestegnen - sikreste valg til den rød/hvide startopstilling. Det var også tilfældet torsdag aften for truppens eneste Brøndby-spiller.

Lykketræf afgjorde kampen

Rezan Corlu fik knap en times spilletid i en kamp, som Danmark burde have ført på dette tidspunkt vurderet ud fra spil og chancer. Stillingen var imidlertid 2-2, og kort før tid scorede England det afgørende mål på et lykketræf af et langskud uden chance for Esbjergs Daniel Iversen i målet. Et rødt kort umiddelbart efter til Jeppe Hansen fra Vejle BK gjorde ikke tingene nemmere for danskerne.Læs om Rezan Corlus oplevelse af seneste New Firm Som nævnt blev Rezan Corlu skiftet ud efter lige knap en time, og 3point.dk arbejder på at få en kommentar fra Brøndby-angriberen for at få opklaret, om det skyldtes træthed, taktiske årsager, en skade eller noget helt fjerde.

Pres på Danmark

Med det lidt uheldige nederlag har Danmark lagt pres på sig selv inden lørdagens kamp mod værtsnationen Frankrig, som senere på torsdagen vandt 2-0 over puljens sidste hold Aserbajdsjan. Kun vinderen af puljen går videre til sommerens EM-slutrunde i Grækenland.Læs også om den indledende EM-kvalifikation Danmark - Frankrig fløjtes op på lørdag kl. 17:00 på Stade du Haze i byen Flers, som ligger i det nordvestlige Frankrig ikke langt fra Bayeux, hvor danskerne spillede mod englænderne.

Kampfakta

England - Danmark 3-2 (2-2)Daniel Iversen (Esbjerg fB) Magnus Pedersen (OB) Stefan Gartenmann (SC Heerenveen) Joachim Andersen (FC Twente) A Mads Pedersen (FC Nordsjælland) Jens Thomasen (OB) Jeppe Hansen (Vejle BK) Marcus Ingvartsen (FC Nordsjælland) Robert Skov (Silkeborg IF) Rezan Corlu (Brøndby IF) Jannik Pohl (AaB) 07. minut: 0-1; Marcus Ingvartsen 14. minut: Gult kort til Rezan Corlu 25. minut: Gult kort til Mads Pedersen 33. minut: 1-1; Isaiah Brown (Chelsea FC) 41. minut: 1-2; Robert Skov 44. minut: Gult kort til Joachim Andersen 45. minut: 2-2; Magnus Pedersen (sm) 58. minut: Gult kort til Harry Winks (Tottenham Hotspur) 58. minut: Jonas Gemmer (FC Midtjylland) ind / Corlu ud 68. minut: Gult kort til Jeppe Hansen (DK) 82. minut: 3-2; Ashley Smith-Brown (Manchester City) 83. minut: Mikkel Duelund (FC Midtjylland) ind / Ingvartsen ud 84. minut: Rødt kort til Jeppe Hansen 88. minut: Gult/rødt til Harry Winks 89. minut: Marco Lund (Esbjerg fB) ind / Mads Pedersen ud Ikke benyttet: Sebastian John (Viborg FF) Jonas Bager (Randers Freja) Marcus Mathisen (FC København) Casper Olesen (SønderjyskE)

Mest kommenterede nyheder