3POINT
Nyheder30. apr. 2026

Uheldig Mortensen skadet igen

Malthe Mortensen misser U/17 EM og sæsonafslutningen på U/19-holdet i Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen30. apr. 2026

Malthe Mortensen er årgang 2009 og på trods af sin alder som U/17-spiller, har han i denne sæson været en profil på U/19-holdet.

Han blev dog i efteråret ramt af en længere skadespause, da han brækkede benet i en landskamp. Det krævede seks måneder på sidelinjen, men i foråret gjorde højrebacken flot comeback for først klub- og siden landshold, hvor han var afgørende begge steder.

LÆS OGSÅ: U/17-landshold: Danmark bookede EM-billet i Brøndby

Han scorede og lagde op, da det danske U/17-landshold slog Østrig på 1964 Park i Brøndby og dermed spillede sig til EM. En EM-slutrunde som Mortensen har en stor aktie i, men som han ikke kommer til at deltage i.

Malthe Mortensen pådrog sig nemlig i dén kamp en skade i hoften, som vil holde ham ude i yderligere en måneds tid. Da slutrunden spilles i slutningen af maj, bliver det svært af nå for den dynamiske back, som naturligvis også misser sæsonafslutningen med U/19-holdet i Brøndby. 

Mest kommenterede nyheder