UEFA-dom til Brøndby: 2.000 pladser skal fjernes mod Panathinaikos
UEFA har afsagt dommen efter den sag, Brøndby fik på nakken efter udekampen mod Hertha Berlin, hvor der blev affyret pyroteknik. Der skal fjernes 2.000 pladser

UEFA har afsagt dommen efter den sag, Brøndby fik på nakken efter udekampen mod Hertha Berlin, hvor der blev affyret pyroteknik. Der skal fjernes 2.000 pladser til hjemmekampen mod Panathinaikos. Da Brøndby mødte Hertha Berlin på udebane i Europa League-kvalifikationen blev der fyret pyroteknik af i begge lejre og begge klubber fik sager på nakken af UEFA. Nu ligger dommen klar til Brøndby og den lyder på at 2.000 pladser skal fjernes til hjemmekampen mod Panathinaikos. - Vi accepterer UEFAs afgørelse og vil, så snart det er muligt, komme med en yderligere udmelding omkring dommen og de praktiske forhold i forbindelse med kampen mod Panathinaikos, udtaler administrerende direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside. Brøndby har også modtaget en bøde på 30.000 Euro.