3POINT
Nyheder26. aug. 2016

UEFA bekræfter: Kigger på Brøndbys klage

Efter kampen mod Panathinaikos i Athen sidste uge, indgav Brøndby en klage over grækernes angriber Marcus Berg, der angiveligt havde brugt racistike ytringer mo

3point person
3point.dk26. aug. 2016

Efter kampen mod Panathinaikos i Athen sidste uge, indgav Brøndby en klage over grækernes angriber Marcus Berg, der angiveligt havde brugt racistike ytringer mod Brøndbys sydafrikanske profil Lebogang Phiri. Den klage bekræfter UEFA nu, at de vil tage op. Det er næppe gået manges næser forbi, at Marcus Berg efter sidste uges EL-kamp mod Brøndby blev beskyldt for at kalde danskernes Lebogang Phiri "monkey". Det fik Brøndby til at indgive en officiel klage til UEFA, og nu bekræfter det europæiske fodboldforbund, at de har modtaget klagen og vil behandle den. -En officiel klage fra Brøndby om racistisk adfærd er modtaget. I overensstemmelse med artikel 48 stk 2 i de disciplinære regler vil klagen blive forelagt en etisk og disciplinær inspektor, der vil evaluere fakta, har UEFA skrevet i en mail til Ekstra Bladet. Forløbet omkring de racistiske ytringer har været hektisk, da Marcus Berg i første omgang ikke ville afvise, at have sagt "monkey" om Lebogang Phiri. Efterfølgende gik Panathinaikos ud og afviste på hans vegne, og kom samtidig med beskyldninger om, at Brøndbys spillere skulle have sagt noget til grækernes angriber Victor Ibarbo. Inden kampen i går nægtede Lebogang Phiri således også at give hånd til Marcus Berg: -Når han ikke ser mig som et ligeværdigt menneske, så jeg ingen grund til at give ham hånden, sagde Phiri efter kampen til 3point.dk. Det vides ikke hvornår UEFA's afgørelse falder.

Mest kommenterede nyheder