3POINT
Nyheder25. apr. 2019

Udsolgt: Brøndby har nu solgt alle sine billetter til pokalfinalen

Brøndby har nu solgt alle sine 15.000 billetter til pokalfinalen. Der er dog stadig en mulighed for at købe billetter til de neutrale afsnit. De billetter komme

3point person
3point.dk25. apr. 2019

Brøndby har nu solgt alle sine 15.000 billetter til pokalfinalen. Der er dog stadig en mulighed for at købe billetter til de neutrale afsnit. De billetter kommer i salg på onsdag. FOTO: Robert Hendel Torsdag formiddag åbnede salget af de resterende Brøndby-billetter til pokalfinalen den 17. maj. Det var altså de billetter, der ikke var blevet solgt i forsalget for sæsonkortholdere, der blev sat til salg torsdag. Forsalget for sæsonkortholdere åbnede tirsdag formiddag og det varede ikke længe torsdag, før Brøndby kunne melde deres 15.000 billetter udsolgt. Det tog lige omkring to døgn.

Alle Brøndby-afsnit udsolgt til pokalfinalen! ??
DBU's billetudbyder havde øget serverkapaciten, men den voldsomme interesse fra Brøndby-fans formåede alligevel at nedlægge dem.
Det er utilfredsstillende for alle, og vi har fået en undskyldning fra billetudbyderen #Brøndby

— Brøndby IF (@BrondbyIF) April 25, 2019

Det åbne billetsalg forløb dog ikke uden udfordringer. De mange interesserede billetkøbere satte pres på serverne hos DBU's billetudbyder. Ikke desto mindre blev de resterende Brøndby-billetter revet væk, så Brøndby nu kan melde udsolgt. 3point.dk arbejder på en kommentar fra billetudbyderen om dagens salg. Tidligere torsdag meldte FC Midtjylland ud, at de har solgt cirka 5.000 af deres 15.000 billetter. Der er endnu en mulighed for at få billet, hvis man ikke nåede at få i løbet af de første døgn. På onsdag åbner salget af de neutrale billetter nemlig. Vi deler link til billetkøb, når vi nærmer os.

Mest kommenterede nyheder