3POINT
Nyheder2. jun. 2019

Udlejet Brøndby-spiller er landsholdsreserve

Filip Blažek er blandt de 18 reserver, der er udtaget til det slovakiske U/21-landshold. Midtbanespilleren er i dette forår udlejet fra Brøndby IF til MFK Skali

3point person
3point.dk2. jun. 2019

Filip Blažek er blandt de 18 reserver, der er udtaget til det slovakiske U/21-landshold. Midtbanespilleren er i dette forår udlejet fra Brøndby IF til MFK Skalica. Når landsholdstrupperne i Slovakiet bliver udtaget, er det kutyme, at der samtidig udtages en reservetrup med spillere, der skal stå klar, hvis der indløber afbud til den egentlige trup. Dette er således også tilfældet til det slovakiske U/21-landshold, som står foran kampe mod Armenien og naboerne fra Tjekkiet. Filip Blažek, der i dette forår er udlejet fra Brøndby IF til MFK Skalica, har fundet vej ind i landstræner Adrian Guľas 18 mand store reservetrup. Midtbanespilleren skal med andre ord holde sig klar, hvis der indløber afbud på netop midtbanen i den 24 mand store U/21-trup.6/6 kl. 18:00 i Žiar nad Hronom: Slovakiet U/21 - Armenien U/21 9/6 kl. 15:00 i Zell am See (Østrig): Tjekkiet U/21 - Slovakiet U/21 MFK Skalica har lejet Filip Blažek frem til denne sommer, og midtbanespilleren vender som udgangspunkt tilbage til Brøndby IF, når sæsonforberedelserne starter den 19. juni. Filip Blažeks kontrakt med de blå/gule på Vestegnen udløber i sommeren 2020.

Mest kommenterede nyheder