3POINT
Nyheder20. mar. 2019

Uche har ikke glemt Brøndby: Har en stor plads i mit hjerte

Uche Okechukwu har bestemt ikke glemt Brøndby, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet. Faktisk følger han stadig lidt med, selvom han ikke kender mange

3point person
3point.dk20. mar. 2019

Uche Okechukwu har bestemt ikke glemt Brøndby, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet. Faktisk følger han stadig lidt med, selvom han ikke kender mange af spillerne længere. I år 1990 kom Uche Okechukwu fra Nigeria til Brøndby. Den store og stærke forsvarsspiller blev et hit hos fansene og Uche er stadig et navn, der i dén grad bliver husket i dag. Ekstra Bladet har interviewet den tidligere Brøndby-spiller, der havde det svært med den danske kulde og kom til Brøndby med landsmanden Friday Elahor. De blev pisket i form af Morten Olsen og selvom Uche havde lidt udfordringer med disciplinen til at begynde med, elskede han sin tid i Brøndby. Og han har bestemt ikke glemt klubben. Faktisk følger han stadig lidt med. - Jeg følger stadig lidt med og kigger nogle gange på hjemmesiden for at se billeder fra kampene. Men jeg kender ærlig talt ikke så mange af spillerne længere. Klubben skrev til mig for nogle år siden, da de samlede alle de gamle legender, men jeg var desværre forhindret. Kærligheden er helt sikkert gengældt, for Brøndby har en stor plads i mit hjerte, siger han i det lange interview med Ekstra Bladet. Han spørger efterfølgende journalisten fra Ekstra Bladet, om han kan gøre ham en tjeneste. Han skal viderebringe en tak. - Jeg vil gerne sende en stor tak til det danske folk og Brøndby, der tog så godt imod mig, da jeg kom til Danmark. Det glemmer jeg aldrig. Jeg håber, I har det godt! I interviewet i Ekstra Bladet kan man også læse om, hvad Uche laver nu. Han jagter blandt andet antiloper på savannen.

Mest kommenterede nyheder