Teis Markfoged
U/21: Norge og Heggheim to sejre fra EM
Med en dramatisk sejr på 3-2 er det norske U/21-landshold nu to sejre fra at kvalificere sig til den næste EM-slutrunde. Brøndby-stopperen Henrik Heggheim spillede det meste af kampen.

Fredag lagde Marienlyst Stadion i Drammen kunstgræs til et ægte topopgør i kvalifikationen til næste U/21-EM mellem Norge og Kroatien. Nordmændene var bagud både 1-0 og 2-1, men med to scoringer i dommerens tillægstid, fik de vendt det hele på hovedet og vandt 3-2.
Henrik Heggheim startede inde i det norsker forsvar, og midtstopperen spillede det meste af kampen. I det 78. minut blev Brøndby-spilleren erstattet af Ole Martin Kolskogen fra FK Jerv efter en godkendt indsats uden at være prangende.
Med sejren lagde Norge sig lige i baghjulet på Kroatien med blot et point op, men med en kamp færre spillet. Dermed kan nordmændene med sejre i deres to sidste kampe sikre sig førstepladsen i gruppen og dermed kvalifikation til næste EM-slutrunde.
Den 10 juni gælder det en udekamp mod Finland, mens Marienlyst Stadion igen er kamparena den 14. juni, hvor Norge møder Aserbadjan. Allerede 8. juni spiller Kroatien deres sidste kamp på udebane mod Estland.