3POINT
Clement Bischoff

Carl Johan Dahl

Nyheder22. jun. 2025

U/21 EM: Bischoff scorede og assisterede i dansk nedtur

Clement Bischoff kom på tavlen og leverede også en assist, da det danske U/21-landshold tabte 3-2 mod Frankrig ved EM.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen22. jun. 2025

Der var kvartfinale ved U/21 EM søndag aften, da Danmark mødte Frankrig. Brøndby-spillerne Noah Nartey og Clement Bischoff startede begge inde, mens Mathias Kvistgaarden startede kampen på bænken.

Bischoff bragte Danmark foran i kampen, da han opsnappede en dårlig fransk aflevering på kanten af feltet og smaskede bolden i nettet helt oppe under overliggeren. 

Føringen holdt næsten helt til pausen, men som halvlegen skred frem blev det mere og mere en forsvarskamp for danskerne. Og til sidst gik det ikke længere. En franskmand gik relativt let forbi Thomas Kristensen og sparkede bolden under målmanden til 1-1. Det var stillingen ved pausen.

I anden halvleg kunne Bischoff også notere sig for en assist. Efter et langt indkast fik han lagt bolden af til Oliver Sørensen, der atter sendte Danmark i front. Kampen udviklede sig derfra, som den havde gjort i første halvleg. Frankrig med al initiativ og Danmark som stod langt tilbage og primært forsvarede sig.

Kvistgaarden blev skiftet ind og fik en stor mulighed for at gøre det til 3-1, da Bischoff lagde et fremragende indlæg ind i feltet. Kvistgaarden fik dog lige et puf i ryggen, som bragte ham tilpas meget ud af balance til at det kunne blive en kompetent afslutning.

I den anden ende svigtede forsvarsspillet Danmark og på et par minutter i slutfasen scorede franskmændene to gange, så de endte med en sejr på 3-2 og at booke billet til semifinalen.

Danmark er ude af EM og dermed venter der nu de tre Brøndby-spillere lidt ferie, inden de så kan møde ind til pre-season med resten af Brøndby-truppen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder