3POINT
Clement Bischoff

Adam Møller Karlsen

Nyheder8. sep. 2024

U/20-landshold: Udfordrende Bischoff i dansk sejr over Sverige

Clement Bischoff var konstant en udfordring for svenskerne, da Danmark lørdag vandt en U/20-landskamp på udebane mod Sverige.

3point person
Steen Sørensen8. sep. 2024

Det danske U/20-landshold er i diise dage i det sydlige Sverige, hvor lørdag eftermiddag bød på det første af to opgør mod svenskerne. Den enlige Brøndby-spiller i Danmarks trup, Clement Bischoff, startede inde og fik godt og vel en time på banen.

Den omskolede back var her tilbage i en mere offensiv rolle som venstre kantangriber i den danske 4-3-3 opstilling og var konstant en kilde til uro hos svenskerne. Med en smule mere skarphed hos holdkammeraterne kunne indsatsen have resulteret i to flotte assists.

Danmark kom foran allerede i første minut ved Emil Rohd fra FC Utrecht efter en lang aflevering i dybden. På trods af flere chancer - ikke mindst til de hvidklædte danskere - blev det ikke til flere scoringer, og Danmark kunne trække sig tilbage med en sejr på 1-0.

Se højdepunkter fra opgøret her, hvor der også er et link til hele kampen. De to hold mødes igen på tirsdag kl. 18:00 på Österås IP i Hässleholm.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/photos/-1-time-til-kampstart-u20-landstr%C3%A6ner-mark-strudal-har-valgt-f%C3%B8lgende-start-11-n/1033874068744286/

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder