3POINT
1721641726-DSC0144619.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder10. sep. 2024

U/20-landshold: Bischoff kom på tavlen

Clement Bischoff kom på tavlen for det danske U/20-landshold, som vandt 4-1 over Sverige i en venskabskamp.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen10. sep. 2024

Clement Bischoff har fået en god sæsonstart i Brøndby IF, hvor han har fået sit seniorgennembrud. Det har han fået på positionen som venstre wingback. I denne landskampstermin har han været afsted med det danske U/20-landshold, som ledes af Mark Strudal, men har her været brugt som kantangriber i en 4-3-3.

Denne tirsdag aften gjaldt det anden venskabskamp mod Sverige og Bischoff startede på bænken. Danmark var foran med 1-0 ved pausen efter et lynmål af Henrik Meister.

I anden halvleg blev Bischoff skiftet ind og han skulle kun bruge få minutter på grønsværen, før han fik netmaskerne til af blafre. Bischoff fik fat i bolden og satte sin mand, trak ind i feltet og smækkede en flad og velplaceret afslutning over i det lange hjørne.

OB-angriberen Luca Kjerrumgaard scorede Danmarks to sidste mål i det, der endte med at blive en sejr på 4-1.

Clement Bischoff med sit første mål for U20 landsholdet, der spiller mod Sverige! pic.twitter.com/qBeR7MMcNs

— Fan af Brøndby Masterclass (@BrMasterclass) September 10, 2024

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder